Danskundervisning for ansatte i arbejdstiden på plejehjem

Lise Rasmussen, der er forstander på Plejehjemmet Søvangsgården i Hvidovre, er meget glad for, at hun kan sende 15-20 af sine ansatte på et 14 ugers FVU dansk-kursus i arbejdstiden. ”Vi har ca. tyve forskellige nationaliteter, som er sosu-hjælper, sosu-assistenter og rengøringspersonale” og hun forklarer, at det kan være en udfordring for den daglige kommunikation. ”Jeg håber, at kurset forbedrer kommunikation, og vi bliver bedre til at tale et fælles sprog, så alle forstår hinanden.”

Ufaglærte bliver bedre til dansk
Langt de fleste af de ansatte på Søvangsgården er faglærte og har taget deres uddannelse på dansk i Danmark. Det er derfor i høj grad de ufaglærte, som fx gør rent på plejecentret, som har valgt FVU dansk-kurset til. De har ofte ikke andet dansktræning med sig, end den de fik fra sprogskolen, da kom til Danmark. Langt de fleste har dog boet rigtig lang tid i Danmark, har børn der taler flydende dansk, og har også selv et udmærket hverdags-dansk. Alligevel føler flere, at de ikke længere forbedrer deres danske sprogfærdigheder. De vil derfor gerne blive bedre til at forstå lange og svære ord på dansk, dvs. de ord, som de ikke er vant til at bruge. Og de vil gerne blive bedre til den danske grammatik.

Bedre kommunikation med beboerne
Deltagerne på FVU-dansk synes ikke, at deres begrænsede danske påvirker deres arbejde, fordi de ikke har så meget kontakt med beboerne, som de faglærte, fx SOSU’erne, har. Som én siger: ”Jeg synes ikke beboerne misforstår os, men vi stiller også tit spørgsmål, hvor de kun skal svare ja eller nej, så sikrer vi os at beboerne forstår os”. Nogle gange kan de dog godt opleve, at det bøvler med kommunikationen. Mange af beboerne har nedsat hørelse og samtidig bruger de måske gamle eller lange danske ord, som er svære at forstå. Det er en cocktail, der kan vanskeliggøre kommunikationen. Det sker ikke så tit, men det hænder, fortæller deltagerne på holdet.

Skal kunne skrive forståeligt i journalen
Der er også enkelte faglærte, der deltager i dansk-kurset, og som gerne vil have sproget genopfrisket. En fortæller, at hun nogle gange får en kollega til at tjekke, når hun har skrevet noget i journalsystemet. Hun er meget opmærksom på, at hun skal dokumentere korrekt, så det kan forstås af andre. Det samme gælder for de etnisk danske, der er ansat, men som er ordblinde. Og de har i forbindelse med FVU dansk-kurset fået tilbudt en screening for ordblindhed på VUC, så de kan få støtte til deres ordblindhed.

Deltagerne er på forskelligt dansk-niveau
Alle fra Søvangsgården, der deltager i FVU-dansk, fortæller at de er meget glade for kurset. Og fremhæver deres dygtige lærer Kristine, som sørger for at tilrettelægge undervisning forskelligt afhængig af deres sproglige niveau. Lærerens differentierede undervisning umuliggør, at dem der vil, kan gå op til prøve i FVU-trin 3 eller 4.

Håber på at flere udfolde dig på dansk
Forstanderen Lise Rasmussen har givet alle sine ansatte tilbuddet om at deltage i FVU dansk. Hun er glad for at så mange har valgt det til. Hun oplever, at hendes ansatte, godt kan blive lidt selvbevidste og tilbageholdne, når deres sprog ikke er helt godt. ”Jeg håber, at det giver et bedre samarbejde og at man få mere mod til at udfolde sig på dansk,” fortæller hun og supplerer, at hun også håber flere tør kaste sig ud i den skriftlige dokumentation, som de skal lave. ”Vi slå ikke folk i hovedet, hvis der er stavefejl, men det skal kunne forstås af andre.” Lise Rasmussen ser også frem til at FVU-kurset kan hjælpe til at forbedre kommunikationen mellem beboerne og de ansatte.

Man skal kunne sproget i plejesektoren
Plejesektoren har en stor efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft, fortæller Lise Rasmussen også. Det gælder også Søvangsgården. Men hun må afvise ansøgere til ledige stillinger, fordi de simpelthen ikke kan tale dansk, og netop sproget dansk er vigtigt i plejesektoren. ”Man skal kunne sproget her. Vi er et servicefag, der har med skrøbelige ældre at gøre,” afslutter hun.

Vil du vide mere

Læs om FVU

Kontakt skolens erhvervskonsulent