SU/SVU

Ansøg om SU på su.dk

Du skal selv søge SU. Det gør du via MinSU på su.dk

På su.dk kan du: 

  • søge om SU
  • ændre sluttid
  • ændre bopælsstatus
  • hente oplysninger om dine egne SU-forhold
  • se om du risikerer at skulle betale SU tilbage
  • vælge SU fra
  • søge om SU-lån
  • genbestille et lånebevis
  • søge om forsørgertillæg.
  • se hvor lang tid, du kan få SU med din nuværende uddannelse.

SU-spørgsmål og svar

  • Jeg er ikke dansk statsborger, kan jeg få SU?

    Hvis du ikke er dansk statsborger, starter du også med at søge om SU.

    Når du har sendt din ansøgning, printer du kvitteringssiden samt skemaet ”Ligestilling med danske statsborgere”, som der er et link til i kvitteringen og udfylder skemaet. Hvis du har en opholdstilladelse, skal du vedlægge en kopi af den (både af for- og bagside).

    Hvis du har søgt om SU, men mangler at aflevere dit ”Ligestillingsskema”, bliver din ansøgning ikke behandlet, før vi har modtaget skemaet.

    Hvis du afleverer skemaet senere end tre uger efter, du har søgt, så tæller afleveringsdatoen som ansøgningsdato. Med mindre din SU afhænger af, at du skal aflevere et skema til os. Hvis du afleverer skemaet mere end 3 uger efter du har søgt om SU, regner SU kontoret med at bevilge dig SU den måned, som du har afleveret skemaet til os.

    Har du glemt at udfylde skemaet, kan du finde skemaet på www.su.dk under ”Hjælp”. Du afleverer det udfyldte skema i skranken i studievejledningen.

    Hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder skemaet, kan du ligeledes henvende dig i skranken, når du afleverer skemaet. 

  • Hvorfor ventetid? Jeg har sendt min SU-ansøgning for over 3 uger siden og venter stadig på svar

    Vi er i gang med at behandle din ansøgning, og du vil få et svar hurtigst muligt.

    Når din SU-ansøgning er behandlet, får du svar i din digitale e-Boks. Du kan normalt ikke få udbetalt SU med tilbagevirkende kraft, men dog godt, hvis din ansøgning har været længe under behandling hos os, pga. travlhed.

    Du skal ikke ringe til SU-styrelsen. Ventetiden på at komme igennem til SU styrelsen er lang, og de svarer ikke på specifikke sager, men vil i stedet henvise dig til os.

  • Hvordan får jeg et Ungdomskort?

    Du kan søge om Ungdomskort, når du er blevet optaget på dine fag og har betalt, men du skal også være berettiget til at modtage SU. Du kan godt søge om Ungdomskort, selvom din SU-ansøgning venter på at blive behandlet.

    Sådan søger du om Ungdomskort: 

    • Gå ind på www.ungdomskort.dk og log på med din NemID.
    • Vælg ”Godkend” for at godkende din skoleperiode. Du kan evt. justere på perioderne. Første periode oprettes som standard for 3 måneder. Du kan selv ændre på start- og slutdato, men perioden skal være på mindst 30 dage. Du får svar i din digitale e-Boks.
    • Vælg ”Gå til bestilling”.
    • Når du har bestilt, vil du modtage dit Ungdomskort med posten.

    Hvis du har spørgsmål om bestilling af Ungdomskort, forsendelse mm., så skal du kontakte DSB på tlf.: 70 13 14 15. Vælg 2-2-2.

  • Jeg har også timer på en anden skole, hvad betyder det for min SU?

    Det er den skole, hvor du har flest timer, som skal administrere din SU.

    Hvis du har flest timer hos os, og vi skal medregne dine timer fra en anden skole, så skal du bede din anden skole om at sende SU-timetal, holdnavne samt start- og slutdato på dine hold til.    

    Hvis du har flest timer på en anden skole og skal bruge dokumentation på dine timer hos os skal du kontakte studievejledningen.

  • Jeg er under 20 år, kan jeg søge om udeboende SU?

    Du er først berettiget til udeboende SU, når du fylder 20 år.

    Hvis du er under 20 år og udeboende, kan du i nogle tilfælde blive godkendt til udeboende SU. Du søger om udeboende SU på www.minsu.dk: ”Søg SU” og ”Udeboende – 18-19 årige”.

    Print kvitteringssiden samt skemaet ”Ansøgning om udeboendesats”, som der er et link til i kvitteringen. Udfyld skemaet og husk at vedlægge dokumentation.

    Glemmer du at printe skemaet, kan du finde det på www.minsu.dk under ”Hjælp”.

    Du afleverer ansøgningsskemaet i skranken i receptionen. Hvis du har spørgsmål til din ansøgning, kan du ligeledes henvende dig i receptionen.

  • Har jeg timer nok til at få SU?

    Timetalskravet til SU er følgende:

    • Du er almindelige SU-kursist: 23 timer
    • Du har et hjemmeboende barn under 7 år: 17 timer
    • Du er GSK-kursist: 16 timer (gælder kun turbo-hold fremover)
    • Har du ikke timer nok skal du kontakte studievejledningen.
    • Book en tid hos studievejlederen
  • Hvordan får jeg SU-lån?

    Du skal først søge om SU-lån på www.minsu.dk. For at får udbetalt dit SU-lån, skal du godkende din låneplan. Du kan se hvordan i din støttemeddelelse på e-boks.dk.

    SU-lånet er et tilbud. Vil du have lånet udbetalt, skal du i minSU under ”Ret din SU” og ”Vælg lånebeløb” udfylde, hvor meget lån du vil have udbetalt for hver måned og godkende lånebetingelserne. Vil du ikke have lånet, skal du intet foretage dig.

    Du modtager dit lån ca. 10 dage efter, du har godkendt din låneplan. Du kan læse meget mere om SU-lån, satser for lån, tidsfrister mm. på su.dk.

  • Hvordan er SU reglerne for E-learning?

    E-learning giver også mulighed for at du kan få SU. Du skal være studieaktiv og opfylde kravet om timetal. 

  • Hvorfor er min SU stoppet for jeg er ikke stoppet på skolen?

    Hvis din SU er stoppet for tidligt, kan det skyldes følgende:

    • Du har ikke længere timer nok.
    • Du har fået lavet skemaændringer, som har ændret dine timer frem og tilbage, og derfor er der fejl i din SU.
    • Du er blevet helt udmeldt af skolen.
    • Du skal først selv tjekke dine timer i Ludus Web under ”Kursist” og ”SU”. Den grønne bjælke viser, hvor lang tid du har timer nok til at modtage SU. Hvis bjælken er rød, har du ikke timer nok
    • Book af tid hos studievejledningen
  • Jeg har fået et krav om tilbagebetaling af SU, hvad gør jeg?

    Hvis du har modtaget et tilbagebetalingskrav fra SU-styrelsen, som du mener er en fejl, skal du aflevere en kopi af tilbagebetalingskravet i skranken i receptionen.

    Hvis vi tidligere har annulleret et tilbagebetalingskrav, men du alligevel har modtaget et girokort fra Statens Administration, så skal du aflevere en kopi af brevet i skranken i receptionen.

    På www.minsu.dk kan du selv se, hvilke(n) måned(er), du skal betale tilbage. Vælg ”Se din SU” og ”Tilbagebetalinskrav”. Du kan selv følge med i, hvor langt du er med tilbagebetalingen på www.borger.dk

  • Hvordan kan jeg selv kontrollere min SU?

    Du kan selv holde øje med din SU på minSU.dk.

    Husk, hver tirsdag kan du altid finde de nyeste og mest opdaterede informationer om din SU.

    Gå ind på minSU. Vælg ”Se din SU” og ”SU-oversigt”. Hvis der står ”Normal Støtte” er din SU blevet bevilget i de måneder, hvor det står.

    Selvom ansøgningen er bevilget kan der godt stå ”0” i kolonnen ”SU netto”. Det er fordi, at ansøgningen ikke er kørt helt færdig i SU-systemet. Det vigtigste er, at der står ”Normal Støtte” i kolonnen ”SU status”.

    Du kan også se, hvilken periode du har timer nok til SU i Ludus Web under ”Kursist” og ”SU” . Den grønne bjælke viser de måneder, hvor du opfylder timetalskravet til at modtage SU. Den røde bjælke viser de måneder, hvor du ikke har timer nok til at modtage SU.

    Hvis bjælken er rød har du ikke timer nok, derfor skal du kontakte studievejledningen.

     

  • Hvordan er SU under barsel?

    SU under barsel er kompliceret, kontakt derfor SU-styrelsen eller book en tid hos en vejleder her på skolen 

    Book en tid hos en vejleder her.

  • Kontakt skolen om SU/SVU

    Hvis du har SU/SVU-spørgsmål, som du ikke selv kan finde svar på eller få hjælp til via MinSU.dk, kan du sende en mail til SU-vejl@kbhsyd.dk.

    Hvis du ønsker at snakke om SU med en medarbejder direkte, kan du enten ringe til skolen på 45114300 eller møde op i receptionen. Se åbningstider her

Statens VoksenuddannelsesStøtte (SVU)

SVU er et tilbud til dem, der er i arbejde. Man indgår en aftale med arbejdsgiver om at få orlov til uddannelse. Støtten er 80% af højeste dagpengesats i de timer, du bruger på undervisning, som kan udbetales til kursist eller arbejdsgiver.

www.svu.dk kan du se om du opfylder kravene for at komme i betragtning. Du kan på denne side udskrive ansøgningsskema. Skemaet skal afleveres i receptionen på en af de to afdelinger hos HF & VUC København, når du og arbejdsgiver har udfyldt og underskrevet ansøgningen.