Adgangskrav til HF og AVU

Her finder ud adgangskrav for optagelse på HF og AVU.

Adgangskrav HF (2-årig HF)

HF-optagelse fra 9. klasse

For at søge optagelse til den 2-årige HF direkte fra 9. klasse, skal du blandt andet:

  • søge ind via optagelse.dk inden den 1. marts og i direkte forlængelse af 9. klasse.
  • være vurderet uddannelsesparat med mindst 4,0 i gennemsnit.
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse. Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte det faglige niveau (mindst 4,0)

Vær opmærksom på, at opnår man mindst 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver, har man krav på optagelse, også selvom man er vurderet ikke uddannelsesparat.

Se alle adgangskrav for HF-optagelse, 9. klasse, på optagelse.dk.

Du kan søge optagelse på 2-årig HF direkte via optagelse.dk. Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene, kan du få en vejleder til at hjælpe dig med at gennemgå dit eksamensbevis.

HF-optagelse fra 10. klasse

For at søge optagelse til 2-årig HF fra 10. klasse, skal du blandt andet:

  • søge ind rettidigt via optagelse.dk og i direkte forlængelse af 10. klasse. 
  • være vurderet uddannelsesparat med mindst 4,0 i de afsluttende karakterer fra 10. klasse og fra 9. klasse.
  • have opnået mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik i 10. klasseprøverne.

Se alle adgangskrav for HF-optagelse, 10. klasse, på optagelse.dk.

Du kan søge optagelse på 2-årig HF direkte via optagelse.dk. 

HF-optagelse fra AVU

Du kan også blive optaget på den 2-årige HF, hvis du er gået ud af skolen, og i stedet har bestået en række fag i almen voksenuddannelse (AVU), og søger optagelse i den førstkommende termin, efter du har bestået fagene.

De fag, du skal bestå, er dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik - alle på D-niveau. Desuden skal du bestå naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk - alle på G-niveau eller derover.

Læs mere om fag på AVU her

HF-optagelse hvis du har holdt pause fra folkeskolen

Ansøgere uden retskrav på optagelse - altså ansøgere, der ikke søger ind direkte forlængelse af 9. klasse, 10. klasse eller AVU-forløb - kan godt søge ind på den 2-årige HF. Optagelsen her vil bero på en samlet vurdering af dine karakterer og generelle aktiviteter.

Er vi i tvivl om dit faglige niveau, kan vi tilbyde dig en optagelsesprøve.

Læs mere på ug.dk under afsnittet "Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse".

Adgangskrav HF e-learning

For at blive optaget på HF e-learning gælder nogle generelle adgangskrav og særlige betingelser.

Du skal være fyldt 18 år og opfylde mindst en af nedenstående:

  • enten have afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse mindst et år inden optagelsen eller
  • have afsluttet AVU dansk på minimum D niveau

Ansøgere uden dansk folkeskole skal have bestået:  

  • enten faget dansk som andet sprog på D niveau eller
  • AVU dansk på minimum D niveau

Vælger du et fag på CB niveau, skal du have gennemført det tilsvarende fag på C niveau. Ligeledes BA, her skal B niveau være gennemført.

Adgangskrav AVU e-learning

Personlige og faglige kvalifikationer

  • Du skal være fyldt 25 år.
  • Du skal have personlige og faglige kvalifikationer, der sætter dig i stand til at arbejde selvstændigt på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Du skal:

  • have daglig adgang til en computer med internetopkobling.
  • være en rimelig rutineret bruger af både computer og internet.
  • have installeret et tekstbehandlingsprogram på din computer.
  • have Excel eller regneark fra Open Office på din pc, hvis du deltager i matematik.
  • tjekke mails løbende samt e-boks.
  • gå til eksamen, og at eksamen kræver fysisk fremmøde på skolen.

Du kan desuden snakke med en vejleder før du kan tilmelde dig AVU e-learning. Kontakt vejledningen her

Skolen stiller microsoft office-pakken til rådighed for alle aktive kursister.

Adgangskrav AVU

AVU-optagelse, hvis du er over 25 år

Du skal være fyldt 25 år for at kunne blive AVU-fag. Kontakt vejledningen, hvis du er i tvivl om du kan blive tilmeldt.

AVU-optagelse, hvis du er under 25 år

Hvis du under under 25 år, skal du som hovedregl følge undervisning på Den forberedende grunduddannelse (FGU) og ikke på AVU. Nogle gange kan du dog godt få lov at starte på AVU, selv om du er under 25 år 

Det kan fx være, hvis du: 

  • har et fast job på minimum 20 timer om ugen
  • har gennemført en ungdomsuddannelse, eller er i gang med en, og har behov for supplerende fag.
  • er i gang med hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau.  
  • har barselsorlov fra dit arbejde og ønsker at følge enkelte fag.
  • deltager i undervisning under Kriminalforsorgen