Vinter HF

Fleksibel hverdag og januar-start

Vinter HF er sammensat af HF enkeltfag. Det betyder, at det er en kombination af e-learning og almindelig undervisning på skolen. Det gør din skoledag mere fleksibel.

Du vil have ca. 4-5 lektioner om dagen på skolen, resten vil foregå via internettet uden fremmøde. Med e-learning vil dine lærere være tilgængelig med faglig vejledning og respons via internettet.

Du kan starte din HF i januar og få huen på 2 år. På den måde er du klar til at søge ind på en videregående uddannelse til februar 2 år efter. Vi sammensætter en række HF-enkeltfag, som tilsammen udgør en fuld HF.

Økonomi

Vinter HF er bygget op om enkeltfagsreglerne, og der vil derfor være et depositum, som du får tilbagebetalt, når du har færdiggjort uddannelsen.

Fordelene med Vinter HF

Hvis du tager en Vinter HF betyder det, at du får: 

  • En HF på 2 år med opstart allerede i januar. 
  • Noget af undervisningen uden fremmøde, fordi fagene dansk, matematik og religion vil være halvt E-learning.
  • God træning i at arbejde selvstændigt.
  • Fleksibel studieform hvor du selv kan tilrettelægge en stor del af din tid.
  • Del af et fællesskab i en klasse og på samme tid stor mulighed for at arbejde flexibelt og individuelt.