Regler for foto og video

Regler for foto og video

Billeder af livet på KBH SYD

For at vise omverdenen, kommende elever og andre interesserede hvilken skole vi er, og hvad vi laver, tager vi løbende billeder og laver video af nogle af skoleaktiviteterne i løbet af skoleåret. Det kan fx være af:

  • en studietur/ekskursion
  • aktiviteter i klasselokalerne eller udendørs
  • idrætsdagen
  • studenterdimissionen

Vi tager naturligvis altid billeder og laver video med respekt for de afbildede eller medvirkende, både lærere og elever. Vi vil altid være tydeligt til stede, når vi tager billeder, så du er altid velkommen til at prikke os på skulderen og sige til, hvis du absolut ikke vil være på billderne. 

Vi fjerner altid et billede fra de digitale platforme, hvis det ønskes. Du kan altid bede KBH SYDs kommunikationsmedarbejder om at slette billedet eller videoen. Skriv til tsn@kbhsyd.dk og forklar (vis fx med et screen-dump), hvor billedet ligger. 

Hvordan bruges billederne?

Vi bruger materialet her på KBH SYDs hjemmeside og i trykt informationsmateriale eller plakater, på vores interne elektroniske opslagstavle og på KBH SYDs sociale medier. Vores elever og lærere plejer at synes, det er sjovt at se sig selv som del af KBH SYDs ansigt udadtil.

Billeder til reklamer

Når vi tager billeder til reelle reklamer og sponsoreret markedsføring for KBH SYD, kan elever selv melde sig til fotografering og der kommer en professionel fotograf på besøg på skolen.

Det er derfor frivilligt at melde sig til at få taget et portrætbillede eller være i portræt i en video.

 

Læs desuden vores persondatapolitikker her.