HF & VUC København Syd er et selvejende voksenuddannelsescenter under staten. Vi tilbyder almen kompetencegivende undervisning, der har til formål at forbedre voksnes almene kundskaber og færdigheder med henblik på:
at give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund
at forstå og påvirke egen livssituation
at give forudsætninger for videregående uddannelse
at matche kravene på arbejdsmarkedet
Vores mål på KBH SYD
Vores opgave og mål er at inspirere og hjælpe vores elever, så alle:
oplever og bidrager til åbenhed og forskellighed
får træning i aktivt medborgerskab
virkeliggør drømme gennem uddannelse
Alt hvad vi gør præges af medborgerskab
På KBH SYD har vi stillet skarpt på medborgerskab. Vi har et mål om, at alt hvad vi gør præges af medborgerskab, både i fagene, mellem fagene og uden for fagene.