Ny HF & VUC på Amager Strand

August 2020 åbner slår vi dørene op på den nye Amager-afdeling på Amager Strandvej 390

I august 2020 åbner HF & VUC København Syd den nye Amager-afdeling på Amager Strandvej 390, 2770 Kastrup.

Visionen for den nye HF & VUC på Amager Strand er:

  • lys, luft og fællesskab.
  • endnu bedre rammer for elevaktiviteter, fredagscafeer, fester, udendørsaktivitet og små stillerum, hvor man kan gå hen og koncentrere sig.
  • en beliggenhed, som gør det nemmere for alle på Amager og i København at komme i skole.
  • at interagere med lokalmiljøet på Amager, Kastrup, Lufthavnen, udflugter til Den Blå Planet, Kastrup Havn, lokale aktiviteter og aktører.

Besøgsdage og officiel åbning af Amager Strand-afdelingen

  • 6. august: De første medarbejdere kan arbejde på den nye skole
  • 10. august: De nye HF2-elever starter
  • 17. august: Dørene åbner for alle elever. Nogle elever skal dog starte allerede d. 10. august på Amager Strandvej. Se her, om du er en af dem.
  • 21. august: Officiel indvielse ved Tårnby borgmester, Allan S. Andersen. Kom og se skolen. Alle er velkomne (program følger).
  • 7. - 8. oktober: Besøgsdage for folkeskoleelever (mere info følger snart).

Den nye skole på Amager Strandvej erstatter KBH SYDs tidligere afdeling ved Tårnby Torv på Sneserevej 10.

“Det er vigtigt for os, at der er plads til forskellighed på den nye skole. Vi er en stor skole, som har mange forskellige uddannelser, mange forskellige elever og derfor mange forskellige behov - og vores vision er, at uanset hvem du er, og hvad du kommer med, så skal der være plads til dig hos os”.
Elisabeth Lollike, pædagogisk leder og leder af indretningen på den nye skole
"Vi vil gerne have, at skolen ligger bedst muligt for flest muligt af vores elever på Amager, med håb om at endnu flere får let til deres uddannelse"
Peter Zinckernagel, rektor

Udbud på Amager Strand-afdelingen

  • 2-årig HF
  • HF-enkeltfag
  • En fuld HF - start i januar eller august
  • 9.-10. klasse for voksne
  • Dansk som andetsprog
  • 1-årige forkurser til professionshøjskolen
  • Kurser til virksomheder
  • Kurser for ledige

Læs mere om HF & VUC København Syds pædagogiske principper og medborgskabsprofil

Eleverne har været med til at præge indretningen og studiemiljøet

"Det har været virkelig fedt at være med til at indrette den nye skole, for jeg gerne vil have indflydelse på, hvordan det skal fungere på den nye skole. Nu er jeg jo selv elev, så jeg føler, jeg har en idé om, hvad der kunne være fedt,” fortæller Nabeel, der læser HF.

Læs om, hvordan skolen er blevet til i samspil med eleverne:

Offentlig transport

  • Bus: Tag 5C-bussen og 31-33-34-35-36-busserne lige udenfor skolen
  • Metro: Tag metroen til Kastrup Metrostation og gå 2-3 minutter
  • Tog: Tag toget til Københavns Lufthavn (og gå så en frisk lille gåtur på lige under en kilometer)

Parkering

Der er en stor parkeringsplads, som Park Zone administrerer. Man betaler selv, og du kan læse nærmere her. Derudover er der også parkeringspladser på omkringliggende veje, men der er også forskellige tidsbegrænsninger på dem, som man skal være opmærksom på. Tjek Tårnby kommunes hjemmeside for parkeringszoner og betaling.