Ordblinde- og FVU-lærere

Ordblinde- og FVU-lærere søges til Læse-SkriveCentret på HF & VUC København Syd

Vores opgave på HF & VUC København Syd er at inspirere og hjælpe vores kursister, så de

  • oplever og bidrager til åbenhed og forskellighed
  • får træning i medborgerskab
  • virkeliggør deres drømme gennem uddannelse

Læse-SkriveCentret spiller her en aktiv rolle med udgangspunkt i arbejdet med læse-skrivefærdigheder.

Har du en solid læse-skrivefaglig viden? Brænder du for at undervise i skriftsproglige færdigheder? Ønsker du indflydelse på udviklingen inden for området på din arbejdsplads? Her har du muligheden!

Læse-SkriveCentret søger to ordblinde- og FVU-lærere – én til en fuldtidsstilling og én til en halvtidsstilling.

Som ansat i Læse-SkriveCentret bliver du del af et team med engagerede kollegaer, som går højt op i vidensdeling, kvalitetssikring og løbende udvikling af vores tilbud – både internt på vores egen skole og hos eksterne samarbejdspartnere.

 Stillingerne omfatter bl.a.:

  • FVU – screening, trinplacering og undervisning
  • OBU – screening, test, udredning, SPS, og undervisning i dansk, engelsk og it inkl. udarbejdelse af undervisningsplaner og evaluering
  • Undervisning i vores Lektiehjælp
  • Undervisning i skriftsproglige temaer på skolens HF- og AVU-hold i tæt samarbejde med faglæreren
  • Faglig formidling til kollegaer på HF og AVU om læse-skriveundervisning

 Om dig:

  • du er uddannet audiologopæd eller har tilsvarende kvalifikationer
  • du har FVU-læreruddannelse
  • du er selvstændig og kvalitetsorienteret i dit arbejde
  • du kan lide tværfagligt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
  • du trives med en omskiftelig hverdag, præget af Læse-SkriveCentrets varierede opgaver
  • du er udviklingsorienteret
  • du har gode basale it-færdigheder og har erfaring med kompenserende læse-skriveprogrammer og -apps

Undervisningen ligger på begge vores afdelinger, samt på andre skoler og på virksomheder. Der vil være både dag- og aftenundervisning.

Tiltrædelse 1. juni 2017

Ansøgningsfrist: 16. april 2017

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Læse-SkriveCentret Torgunn Poulsen på mail: tpo@kbhsyd.dk eller tlf: 4137 4430.