Facility Manager til HF-skole i rivende udvikling

HF & VUC København Syd er en skole som er vokset en del de seneste år, og det har medført et stigende antal elever og ansatte. Vi har to skoler, en på Amager og en i Hvidovre, og på begge afdelinger har vi taget flere lokaler i brug, og vi har flere lærere og elever, der skal betjenes end tidligere. Derudover har vi stor interesse i at udviklingen af vores indendørs og udendørsarealer går hånd i hånd med den pædagogiske udvikling, så rum og faciliteter spiller sammen med innovative pædagogiske visioner.

Vi søger en Facility Manager med særligt fokus på bygningsdrift og it, som kan indgå i et lille service-team. Du skal løbende kunne indgå i samarbejde med arkitekter, håndværkere, indretningsarkitekter og gå i dialog med kommunen om byggetilladelser mm. Du skal have en naturlig interesse i at sikre, at vores to skolers faciliteter fungerer optimalt i det daglige – både i forhold til elevernes undervisning og lærernes behov og i forhold til ledelsens friske ideer om forandringer. Herunder også skolens it-faciliteter. Vi er én skole men fordelt på to afdelinger, så du skal kunne samarbejde i det daglige om opgaverne på begge afdelinger med dine kolleger i teamet.

På it-området skal du kunne yde daglig assistance til ad hoc it-problemer hos elever og ansatte og samtidig have tilstrækkelig it-kendskab til at bidrage til den overordnede it-udvikling på skolen.

Den ideelle ansøger:

  • Har en relevant uddannelse, fx ejendomsinspektør eller ejendomsservicetekniker
  • Har erfaring med at samarbejde med professionelt it-center og kan yde support på it-området
  • Forstår, hvor vigtigt det er for skolens lærere og elever, at både rum, indretning og øvrige faciliteter spiller sammen med pædagogiske visioner samtidig med at lys, varme, projektorer, programmer og kaffemaskinen virker hver dag
  • Kan indgå i løsningsorienteret samarbejde med ledelse og eksterne parter, såsom kommunen oa.
  • Har overblik og kan se og forudse ”hvad der mangler”, og hvor der skal sættes ind
  • Kan lide at være i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag
  • Får et konstruktivt teamsamarbejdet til at køre, så begge skoler får den nødvendige betjening hver dag året rundt

Vi tilbyder:

  • En ugentlig arbejdstid på 37 timer
  • Gode muligheder for personlig og fagligudvikling
  • En offentlig organisation i en spændende udvikling
  • Gode muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation
  • Tæt tværfagligt samarbejde med gode dygtige kollegaer og livlige elever
  • Et alsidigt, livligt miljø på en skole i rivende udvikling

 Løn- og ansættelsesvilkår: 

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation på din baggrund og erfaring. Der vil kunne forhandles tillæg til stillingen.

Er du interesseret i at blive en del af vort bygnings- og it-team, så send en ansøgning til Chef for HR & Service: Selim Stephan Lalicic job@kbhsyd.dk.  

Ansøgningsfristen er 6. marts 2018.

HF & VUC København Syd betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere information om HF & VUC København Syd findes på www.kbhsyd.dk