Kvalitet og fastholdelse

KBH SYD opfatter rummelighed og krav til kursisten som forbundne størrelser. Fastholdelsesstrategien omfatter både hf enkeltfag, 2-årigt hf samt AVU.

Fastholdelse

Opsummering af fastholdelsesstrategi

Præmisser for strategien

  • KBH SYD sætter eleverne i centrum, således at alle initiativer gennemføres ud fra et formål om, at elevens faglige progression tilgodeses mest muligt
  • KBH SYD opfatter rummelighed og krav til kursisten som forbundne størrelser.
  • Strategien omfatter både hf enkeltfag, 2-årigt hf samt AVU.

Formålet med formulering og implementering af fastholdelsesstrategien er, at:

Alle medarbejdere og ledere på KBH SYD bliver bevidste om, hvordan de kan bidrage til øget fastholdelse og om, hvordan de kan handle i overensstemmelse med strategien.

Eleverne på KBH SYD oplever, at alle ledere og medarbejdere handler ud fra samme værdisæt i forhold til fastholdelse.

Målet for fastholdelsesstrategien er, at:

  • Fastholdelsen på udvalgte AVU-hold og på 2-årigt HF analyseres og handleplaner udarbejdes.
  • Flere elever gennemfører introducerende AVU- forløb.
  • Lærerne bliver mere tilfredse i deres vurdering af arbejdsmiljøet

Implementeringen af strategien sættes i værk fra årsskiftet 2011/12.