Vi udgiver nu skolebladet digitalt!

19.03.2020

Skolebladet, SOUTHSIDE, udkommer nu digitalt her på hjemmesiden. Det skulle have ligget fysisk rundt omkring på de to afdelinger i dag, men Coronavirussen har betydet, at HF & VUC KBH SYD, ligesom alle andre skoler i landet, har lukket skolebygningerne. Derfor er det med stor glæde og stolthed, at bladet nu udkommer digitalt, så alle interesserede kan læse elevernes fantastiske indhold på afstand. 

SOUTHSIDE byder denne gang på skøn kunst, en spændende test af din hukommelse, interessante interviews og mundvandsfremkaldende opskrifter. Og som altid kan du læse dit horoskop og en indsigtsfuld klumme til slut i bladet. 

God fornøjelse.

Med venlig hilsen
Alle bidragsyderne og redaktionen