Translokation for KBH SYDs allerførste Vinter HF-studenter

29.01.2018
Tillykke til Vinter HF'erne årgang 2016.

”Når jeg kørte i skole i de mørke vintermorgener og så lysene fra Hvidovre-afdelingen, var det altid et godt og klart lys for mig. Tak fordi I gjorde det til en oplevelse. Det har været skønt at gå i klassen.” Sådan sagde Vinter HF-student Salim i sin tale til klassen og lærerne, da KBH SYDs allerførste Vinter HF-studenter holdt translolaktion d. 24. januar 2018.

Stærkt sammenhold i klassen

Et helt særligt bånd blev formet imellem eleverne - og også imellem lærere og eleverne - på de to år Salim og hans klassekammerater læste HF på KBH SYD. Så det var svært at sige farvel. Mange var derfor både rørt til tårer, samtidig med de var glade. 

Det stærke sammenhold i klassen kommenterede lærerne også i deres fælles tale. ”Nogle klasser, husker man bare. Jer kan man huske. I har haft synligt kammeratskab, og der var hyggeligt i jeres klasse,” fortalte Poul, der er HF-lærer i engelsk, og mindende eleverne om, at de ikke skulle glemme, hvem de er som mennesker. ”Tak for at I har været jer, og at I har værnet om hinanden”. 

Også rektor Peter Zinckernagel hyldede sammenholdet i klassen. "I kom for to år siden og startede foråret. Tak for det. Det har været en fornøjelse at have jer her på skolen. I har som klasse været et mønstereksempel på åbenhed og forskellighed. Og I har hver i sær taget ansvar for jer selv og i har hjulpet hinanden. På den måde har i øvet jer i medborgerskab. Og I har realiseret jer selv gennem uddannelsen. I har troet på jer selv, og klaret det,” afsluttede rektor.

næste stop: drømmestudiet

Det var ikke kun det gode kammeratskab i klassen, der blev snakket om. Vinter HF’erne årgang 2016 klarede sig også rigtigt godt fagligt. Flere fra klassen knoklede hårdt for et godt karakter-gennemsnit, så de kunne komme ind på drømmestudiet. Heriblandt Salim, der søger ind på medicin-studiet til sommer. Han afsluttede sin tale med en påmindelse til klassekammeraterne, om at bruge deres nye kundskaber fornuftigt og til det gode: ”Nu har vi forudsætningen for at komme videre. Og for at ændre på tingene,” afsluttede Salim i sin tale.

Hør vores mega seje lærer-kor synge en kærlighedssang til deres elever, der nu har fået huer på 😍😎 De synger bare sindsygt godt! "That makes you lar...

Billeder fra Vinter HF translokation 2018