To lærere udvikler brætspil: KLIMA-KRIGEN

29.09.2017

To lærere fra KBH SYD Ivan og Sofie har i gennem et stykke tid puslet med et lave et brætspil. Det hedder "Klima-Krigen", og det skal hjælpe folkeskoler og HF/gymnasieelever til at lære om klimaet, og de udfordringer klimaet, og derved vores jord, står overfor.

Det spil er nu ved at være færdigt i en test-venlig udgave, og Sofie og Ivan var derfor på den store Naturvidenskabsfestival, hvor op mod 6000 folkeskoleelever deltager, for at teste deres brætspil. 

"Spillet går ud på at gøre eleverne opmærksom på, at vi har et problem med klimaet, og også lære dem, at prøve at løse nogle af problemerne" fortæller Ivan. "Det er selvfølgelig ikke ligetil, så det handler det også om, på en sjov og nærværende måde, at vise dem hvad klimaforandringer er. Og også gøre dem nysgerrige omkring naturvidenskab".

De unge folkeskoleelever var i gode hænder, for Ivan og Sofie havde fået hjælp af tre af KBH SYDs elever fra eSportklassen, som er vant til spil og gamedesign. De tre elever fra KBH SYD, hjælp de unge folkeskoleelever med at komme i gang med spillet, og de fik også selv testet spillet og kom med kommentarer til forbedringer.

Næste skridt for Ivan og Sofie er at få testet spillet på HF-klassserne her på skolen og så få det tilrettet, så det både kan bruges af mellemtrinnet og udskolningen i folkeskolen og HF- og gymnasieelever. 

Der var stor opmærksomhed omkring spillet, fordi det tilbød læring på en sjov måde. Spillet går ud på at svare på en række dilemma-spørgsmål og afhængig af, hvor godt spilleren svaren, kan man få co2-brikker. 

Når spillet er færdigudviklet, skal det biddrage med viden om klimaet, og klæde de kommende generationer på til på sigt at kunne bidrage til at løse klima-krisen. Det håber vi.