Kommunalvalget er for mange første aktive møde med demokratiet

Til stemmeurnerne - kommunalvalget er for mange af vores elever første gang de skal stemme
I morgen er en speciel dag for mange, både unge og modne voksne. Og det er fordi de oplever for første gang at blive en del af et aktivt og velfungerende demokrati. Mange af vores elever skal stemme for første gang i deres liv i morgen, nogle er endda oppe i alderen, men kommer fra lavde, hvor det ikke er en selvfølge at man bliver hørt som borger. Mange af dem har længere uddannelser bag sig, og er virkelig interesseret i at lære om det danske politiske system – ikke mindst fordi de kun har erfaring med politisk magt fra lande med et helt andet styre og politisk landskab end det danske. Det gør vi et stort nummer af i undervisningen, blandt andet har vores super engagerede samfundsfagslærer Annatina taget eleverne på besøg i Folketinget og derudover stabler skolen en politisk paneldebat på benene, hvor kommunalpolitikere fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, De radikale, Konservative og Socialistisk Folkeparti var inviteret til debat med eleverne.
Debatten viste, at eleverne går mest op i:
- KLIMA
- INTEGRATION
- BILLIGE UNGDOMSBOLIGER
- BILER OG KOLLEKTIV TRAFIK
Mange af eleverne var særligt optaget af integration og klima, stærkt efterfulgt af muligheden for billigere ungdomsboligere. Og flere indikerede, at de var trætte af, at der tit var langt til handling, særligt hvad angik den grønne omstilling. Politikeren gjorde det dog ikke nemt for eleverne at vælge imellem sig. Stort set alle ungdomspolitikerne var nemlig optaget, af at det grønne valg skal være mere attraktivt.
KBH SYD har i mange år haft øget fokus på medborgerskab, demokratisk dannelse og aktiv deltagelse i fælleskaber. Valgdeltagelse er en stor og vigtig del af undervisningen af eleverne og introduktionen til et aktivt demokrati er en del af at øve sig i medborgerskab. GOD VALGDAG i morgen, allesammen - husk at sæt dit kryds!!