Tasia læste enkeltfag på den udvidede HF - er nu på vej på universitetet

Det har været en rejse at nå hertil
- Tasia, HF-student som 47-årig
Første student
Tasia sammen med rektor

Tasia har sendt sin ansøgning til KU for at læse psykologi. Tasia har nemlig afsluttet ikke bare en almindelig HF, det var den udvidede HF, med ekstra timetal. Det betyder, at Tasia kan søge direkte ind på universitetet - og det har hun gjort! Men det lå ikke lige i kortene for Tasia at komme på universitetet, så det har været en følelsesmæssig rejse at stå med eksamen i juni 2021, 47 år gammel.

Tasia har allerede brugt sin empati og forståelse for andre mennesker i arbejdet som elevmentor, hvor hun har bidraget som aktiv elevmentor og er endda også med til at oplære de nye elevmentorer, der starter op efter sommerferie. Hvad enten det er problemer i hjemmet, eller en manglende motivation, der volder problemer på studiet, så harTasia stået klar til en snak fuld af forståelse og medfølelse. Med sig har hun nemlig haft det måske vigtigste redskab af alle; evnen til at relatere til de problemer, kursister på KBH SYD kunne have.
Tasia er egentlig uddannet designer og har arbejdet som selvstændig i mange år, og hun kender rigitg godt til følelsen af, at privatlivet overtager studiet:

“Da jeg gik på designskolen, blev mine forældre skilt. Det var en meget hård skilsmisse, så jeg missede mange timer, fik ikke afleveret lektier, fulgte ikke med i timerne, og det endte med en ret dårlig eksamen på designskolen”, siger Tasia og fortæller, at efterdønningerne fra forældrenes skilsmisse fyldte i mange år efter, og var også medvirkende til, at hun ikke kunne afslutte den HG-eksamen, hun begyndte på efter designskolen:

“Jeg har egentlig altid været god til at gå i skole, men det var simpelthen for svært for mig at gennemføre, fordi der foregik så meget andet i mit liv, der fyldte meget”. 
Den dag Tasia afsluttede HF med den sidste eksamen skulle aftenen fejres med både kæresten og forældre. "Det har været en rejse at nå hertil og i dag har været en fantastisk dag", siger Tasia.

Tasia har valgt ikke at få en studenterhue. Hun siger, at det er fordi hun synes, at hun er for gammel. Men det passer da ikke. Man er jo ALDRIG for gammel til at tage en HF-eksamen.

Rektor Laila Emiliussen-Hougaard overrakte flotte blå blomster til Tasia, fordi hun var årets første sommerstudent. 

Hue eller ej - Tillykke Tasia. 

Første student
Det har været en rejse at nå hertil - Tasia, HF-student som 47-årig
Det har været en rejse at nå hertil. Det har virkelig været hårdt, men også en kømpe sejr. Jeg er 47 år gammel. Og det er helt specielt for mig, at blive færdig som student i så sen en alder. Men man bliver altså aldrig for gammel til at tage en uddannelse.
HF-enkeltfagselev
Tasia