Nyt tilbud: Kom til kursistcoach

08.03.2017
Har du brug for overblik over dit liv og studier? Kom til workshop med kursistcoachen

Mød kursistcoachen

Du står måske over for udfordringer, faglige som personlige, der påvirker din skolegang. Du mangler overblik over din situation, og du savner måske en plan for at komme videre. Måske har du blot behov for inspiration, ny energi eller et spark bagi.  Så kan det være en god ide at komme til onsdags-workshop med vores kursistcoach Nikolaj Jack.

Individuel vejledning

Her har du mulighed for at få individuel vejledning af Nikolaj og deltage i små gruppe, der arbejder med temaer der er relevante for dig.  Du vil møde andre kursister, der står med de samme udfordringer som dig og i vil blive trænet i at coache hinanden. Har du lyst til et personligt møde med Nikolaj, så er der også mulighed for det. Så kommer du til workshoppen bare for at lave en aftale med ham om en personlig samtale en anden dag.

Hvorfor deltage?

Det kan være en stor udfordring at få skolegang og hverdag til at hænge sammen. Mange forskellige forhold kan påvirke dit humør og overskud til at være studerede. Det kan være problemer med økonomi, bolig, familie, kæreste, rusmidler, sygdom, socialangst eller utilpashed i klassen. Det kan også være problemer med myndigheder, politiet eller noget helt syvende.

Hos coachen kan du få hjælp til at få overblik over din situation, og få hjælp til at se løsninger og en vej frem.

Hvornår?

Nikolaj Jack er vores kursistcoach og han er placeret i Hvidovre, hvor han afholder onsdagsworkshops hver onsdag. Alle fra Amager er også velkomne.

  • Workshoppen finder sted hver onsdag kl. 14-15 i lokale 013 på Hvidovre

Tavshedspligt ved personlige samtaler

Hvis du laver en aftale om en personlig samtale, så skal du vide, at kursistcoachen har tavshedspligt, og alle aftaler og beslutninger, der træffes mellem ham og dig, får ingen andre at vide.

Mød op til onsdagsworkshop for at fange Nikolaj og lave en aftale.