Det perfekte opholdsrum til eleverne
I går var der fernisering af indretnings-ideer til det kommende elev-hygge-opholdsrum på Amager afdelingen.
10 grupper havde lavet kreative oplæg til, hvordan rummet skal indrettes bedst muligt. Mellem chips og plastik-krus går alle inviterede (elever og lærere) rundt mellem modellerne, hørte på 'arkitekternes' ideer med deres stemmesedler i hænderne.
Alle 1.års hf klasserne på Amager har deltaget i at lave oplæg, og de har arbejdet med emnet ‘byrum’ i KS-fagene i ca. en måned og blevet klogere på byrum og ladet sig inspirere.
Man kunne stemme på:
- Det mest opfindsomme oplæg
- Det fedeste rum -"det vil jeg bruge nu"
- Den bedste detalje
Oliver Holst, formand for elevrådet på Amager, var glad for alle deltagernes meget forskellige ideer og glæder sig til at komme i gang med det konkrete arbejde med at få opholdsrummet indrettet.
Pædagogisk leder Kristian Hertz afsluttede ferniseringen med at rose de 10 meget flotte og meget forskellige oplæg: “Det er nogle fantastiske bud, vi ser her i dag, og hvor er jeg glad for, at I har taget opgaven alvorligt med at lave nogle fede rum, som fungerer for forskellige typer. Jeg er særligt imponeret af den der ide med en krea-væg, hvor folk kan tegne, male, hænge noget op og være kreative - lige når de har lyst”.
Der nedsættes nu en arbejdsgruppe, med bl.a. Oliver fra elevrådet, og når de går i gang med det konkrete arbejde har de alle stemmesedlerne med fra i går, så de kan indarbejde de mest populære elementer ind i det færdige elevrum.
Indretningen går i gang lige efter sommerferien.
Gruppe 11 havde udarbejdet en tjekket interaktiv udstilling af deres bud på et opholdrum. Se med her, hvordan gruppe 11 kunne ønske sig et opholdsrum: