Nicklas vil leve af eSport

18.10.2016
Nicklas "Niller" Stensgaard har i weekenden kvalificeret sig til verdensmesterskabet i FIFA i eSport. Esport er en branche i rivende udvikling og mulighederne for at få en fremtid indenfor eSport bliver større og størrel.

HF eSport-linjen får drømmen indenfor rækkevidde

Nicklas "Niller" Stensgaard er HF eSport kursist hos os, og har de seneste måneder spillet FIFA og trænet til ESWC med sine klassekammerater fra eSport-klassen på DSRACK hver onsdag. 

Nicklas har i weekenden kvalificeret sig til Electronic Sports World Cup som en af de eneste kvalificerede danskere i eSport. Ham og August ’Agge’ Rosenmeier, skal forsvare de danske farver i Paris fra den 29. Oktober til den 31. Oktober. 

Nicklas vil gerne leve af eSport

Vi har spurgt Nicklas om, hvordan han forbereder sådan en stor turnering og om hans fremtid inden for eSport.

Hvad er din strategi i turneringen?

Jeg skal spille tålmodigt i både offensiv og defensiv. Jeg har ikke travlt med at få bolden frem, eller få bolden tilbage. Selvom hvis jeg skulle komme bagud, skal jeg ikke blive frustreret og ’rushe’ mit spil.

Hvad er dine største udfordringer?

Min største udfordring bliver, at verdensmesterskabet i FIFA skal spilles med EAs super populære gamemode FIFA Ultimate Team, hvor man har sammensat sit eget hold, hvorimod man normalt spiller som en klub. Jeg har ikke spillet meget Ultimate Team endnu, fordi næsten alle andre turneringer i Danmark foregår på normal vis, men der skal helt sikkert spilles en hel masse inden der er afgang mod Paris.

Hvor stor er den her turnering sammenlignet med VM i fodbold? 

Jeg tror ikke, at verdensmesterskabet i FIFA kan sammenlignes med VM i fodbold lige nu. EA Sports FIFA er først ved at komme i gang med eSport. Men ESWC er stadig stort og sidste år var der 10.000 tilskuere, der så finalen i Paris inde ved scenen, og så var der også mange som så med på deres livestream.

Hvor mange timer spiller du om ugen?

Det er meget forskelligt fra uge til uge efter som, der måske er en turnering, jeg skal træne op til, eller en dag, hvor jeg har lyst til at holde pause. Her i efterårsferien kommer jeg til at spille flere timer end normalt. Først og fremmest fordi jeg har fri, men også fordi at vi nede i Paris skal spille med vores FIFA Ultimate Team hold, som kræver at man spiller mange kampe, hvis man ønsker et godt hold.

Hvad er dine fremtidsdrømme? 

Drømmen er selvfølgelig at jeg kan spille FIFA fuldtid. Det er kun de helt store FIFA-spillere som lever af at spille FIFA lige nu, men FIFA eSport vokser hurtigt fremad, så jeg ser det som en mulighed. Hvad der lige præcis er planen efter HF er jeg ikke sikker på. Nu skal jeg nyde at gå på HF, og gennemfører det, så kan jeg se på det til den tid.

Kun to danskere deltager i Paris

FIFA-turneringen ved ESWC tæller 32 af verdens bedste FIFA-spillere, heriblandt Nicklas ’Niller’ Steensgaard og den forsvarende mester August ’Agge’ Rosenmeier som eneste to danskere. De 32 spillere skal kæmpe om det uofficielle verdensmesterskab i Paris fra d. 27. oktober til d. 31. oktober.

ESWC er en ledende international eSports event. Gennem ESWC-turnering bliver verdens førende eSport-spillere bragt sammen med deres fans og fejrer eSport til større underholdningsshows.

Gennem de sidste 14 år har ESWC bidraget til udviklingen af eSport og gjort sit til at eSport er så udbredt som det er nu.

Vi krydser fingre for Nicklas.