Mød e-sporterne på KBH SYD

10.11.2017

7 af de elever, der læser HF esport på KBH SYD fortæller her lidt om, hvorfor de har valgt at læse HF Esport, og hvilke spil, de helst spiller.

Kåre fra Frederikssund vil måske gerne være professionel

Navn: Kåre
Alder: 18
Kommer fra: Frederikssund
Favoritspil: Jeg spiller Counter-Strike (CS:GO) og League Of Legends (LOL).
Hvor god er du?: ”Jeg kender ikke alles niveau endnu, men jeg tror jeg er i top 5, når det gælder Counter-Strike”

”Jeg bor i Frederikssund, og det tager ca. 1,5 time for at komme i skole. Jeg kan sagtens tage en HF lige hvor jeg bor, men jeg vil så gerne gå på denne eSport-linje så det er det værd.”

”Da jeg startede, kendte jeg ingen, men det har været rigtigt godt at være her - en meget positiv oplevelse, især fordi vi alle sammen har noget tilfælles.”

”Mens jeg spiller sidder jeg og snakker med de andre, der spiller. Vi ændrer og timer de forskellige manøvre i spillet. Det handler meget om teamwork. Jeg snakker både med folk, som sidder fysisk ved siden af en selv og folk fra udlandet.”

”Det er fedt at spille, fordi det er en konkurrence – og så får jeg et fællesskab, har det sjovt og oplever noget spændende.”

”Jeg har spillet computerspil i 10 år, men CS:GO har jeg kun spillet i 2 år. Jeg har en drøm om at blive professionel, men jeg har ikke taget skridtet endnu. jeg ved ikke hvor meget det kræver. Men det ville være en stor ting for mig. ” 

Denise er ene pige i e-sportklasse, og en del af fællesskabet. 

 Navn: Denise
Alder: 16 år
Kommer fra: Valby
Favoritspil: LOL og Overwatch
Hvor god er du?: ”Jeg ligger nok lidt over middel i klassen, i forhold til niveauet”

”Jeg valgte denne linje, fordi jeg kan dyrke min hobby imens jeg får en uddannelsen. Så handler det hele ikke om lektier, og så undgå jeg at bliver hurtigt skoletræt.”

”Jeg møder ikke så mange piger, som spiller. Når jeg møder en anden pige, der spiller, så bliver jeg helt ”What! Hvor fedt.” Jeg er også den eneste pige i min klasse, og det er lidt presset, men også fint nok. Der er godt fællesskab, og drengene er gode til at tage mig med i grupperne, selvom jeg er den eneste pige.”

”Når man spiller multiplayer computerspil møder man en masse nye mennesker, som man er nødt til at lære at kommunikere med. Og man er nødt til at lave en strategi inden man starter spillet - og derfor lærer man at lytte til og samarbejde. Og man udvikler virkelig et sammenhold.”

”Der er stor forskel at gå i en normal HF-klasse og en eSport-klasse. Vi har et fællesskab og den samme interesse. Så klikkede alle sammen ret hurtigt, da vi startede. Det var så fedt! Det plejer jo at være akavet, når man starter i en ny klasse.”

”Jeg tror mange mennesker undervurderer eSport, og tror det er en anti-social sport. Jeg er faktisk blevet mere social af at spille, da jeg har mødt så mange nye mennesker. Jeg har faktisk mødt min bedste ven over et spil”

Når David ikke læser HF eSport, så sprinter han på eliteplan

Navn: David
Alder: 19 år
Kommer fra: Hvidovre
Favoritspil: Jeg spiller mest Counter-Strike.
Hvor god er du?: Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, så havde jeg været toppen. Men nu er jeg bare lidt over middel.

”Jeg spiller mest Counter-Strike. Men jeg spiller ikke så meget mere faktisk. Jeg elitesprinter, så det bruger jeg meget tid på. Jeg har også spillet semi-professionelt Counter-Strike før i tiden. Det vil sige, at jeg havde sponsorer og spillede til turneringer.”

”Nu træner jeg elitesprint 5 gange om ugen, og tager også til stævner. Så bruger meget tid på det, derfor jeg har ikke så meget tid Counter-Strike. Så min interesse er faldet lidt, da jeg ikke har så meget tid.

”Jeg har ikke planer om at arbejde med e-sport, men valgte denne linje så jeg fik tid til at spille. Jeg ser det mere som en hobby og ikke en fremtidsbeskæftigelse.”

Alexander vil gerne se, hvad der er af jobmuligheder inden for computerspil-branchen

 Navn: Alexander
Alder: 20 år
Kommer fra: Valby
Favoritspil: Player Unknown’s Battleground (PUBG)
Hvor god er du?: Til PUBG, er jeg nok den bedste. Til de andre spil er jeg nok over middel.

”Jeg spiller Player Unknown’s Battleground (PUBG). Det er et skydespil. I Counter-Strike spiller man 5 mod 5. Men i det her spil, er man 100 mennesker, der lander sammen. Enten vælger man at gå ind alene, hvor man er imod 99 personer. Eller man vælger af være to, der går ind sammen mod 49 grupper på 2. Man er i princippet i kontakt med 100 menneske, når man spiller. Nogle gange taler man sammen inden. Man hører folk snakke en masse slags sprog, tysk, dansk, svensk. Det er meget et knald-eller-fald-spil. Det er svært at vinde mod 100 andre. Men jeg har vundet før.”

”Jeg vil gerne se, hvilke jobmuligheder der er. Det er jo en branche, der blomstrer, så det kunne være spændende at arbejde med computerspil på en eller anden måde. Men det er ikke noget, jeg stræber efter. Det er mere bare en hobby. Men når jeg spiller, så spiller jeg for at vinde.”

”Jeg laver mange andre aktiviteter med mine venner. Når vi er trætte af byen, så tager vi på netcafe, og når vi er trætte af netcafé, så tager vi i byen. Det er hyggeligt. Man hygger sig med spil, især når man ikke har penge til at tage i byen eller vejret ikke er til fodbold.” 

Aske på 21 år laver mange andre ting med vennerne end at game

Navn: Aske
Alder: 21 år
Kommer fra: Næstved
Favoritspil: LOL og Heartstone
Hvor god er du?: ”Jeg er den bedste til Heartstone, men til LOL er jeg ikke særlig god”

”Jeg havde en ide om at være frisør inden jeg startede, og det var ikke mig alligevel. Så havde min mor nævnt, at der var en e-sportlinje på HF, og det syntes jeg var fedt, fordi jeg spiller en del i min fritid. Og jeg vil gerne i skolen uden at droppe ud.

”Jeg er glad for at være her, og det er faktisk det, jeg regnede med. Der er meget fagligt, så vi lærer virkelig noget. Og så er det fedt at kunne komme på DSRACK en gang om ugen.”

”Jeg spiller LOL og Heartstone. Heartstone er et kortspil/strategispil, der er ikke noget skydning i. Jeg kan godt lide de slags spil, fordi jeg skal tænke og bruge hjernen. Jeg lærer af sine fejl og bliver bedre hele tiden. Det kan jeg godt lide.”

”Jeg laver mange andre ting med mine venner end at game. Nogle gange holder vi gaming-aftener og spiller. Men det er ikke så tit.” 

Niki er alenefar og drømmer om at blive ingeniør

Navn: Niki
Alder: 25 år
By:  Kastrup
Favoritspil: Counter-Strike og Hereos of Neweth
Hvor god er du: Heores of Neweth vil jeg være den bedste, men der er ikke andre der spiller der.

 ”Jeg er uddannet blikkenslager og har gået på teknisk skole. Jeg valgte KBH SYD, fordi den ligger tættest på mig og fordi esport-linje var spændende. Og så er jeg ret dårlig til engelsk, og tænkte, at jeg kunne blive bedre, fordi alle der spiller computer er gode til engelsk.”

”Jeg er glad for at gå her. Mine forventninger var lidt lave, men synes det er gået godt. Kunne ikke lige se hvordan skole og eSport kunne hænge sammen, men det fungerer fint.”

”Jeg er alene-far så jeg spiller ikke, når jeg er hjemme, derfor er det fedt at kunne spille hver fredag.”

”Jeg har været tæt på at blive professionel før, men jeg syntes ikke, det var mig alligevel. Men jeg bruger esport-linjen som et springbræt til at få min HF. Jeg vil gerne være ingeniør af en slags, ellers økonomen.” 

Mads spiller mest computerspil for hyggens skyld

Navn: Mads
Alder: 19 år
Kommer fra: Hvidovre
Favoritspil: Counter-Strike
Hvor god er du?: Jeg er ikke den bedste til e-sport, ligger nok i bunden. Fordi jeg spiller det ikke så tit.

 Jeg er glad for at gå her, det er som jeg forventede. Jeg synes undervisningen er god, og at vi har fredag til at slappe af her i DSRack.

Jeg spiller Counter-Strike. Det er sjovt. Jeg spiller generelt for sjovt, og for hyggens skyld, ikke noget seriøst. Jeg har spillet i 3 år, jeg har ingen planer om at blive professionel, det er bare for sjovt. Det er en af mine hobbyer.

Mine venner og jeg laver engang imellem gaming-aften, ellers spiller vi lidt i hverdagen, et par gange om ugen. Det er god måde at kommunikere med folk, der bor lidt længere væk.

 

Mød e-sporterne på KBH SYD
Denise spiller LOL og Overwatch (tv) og David (th) spiller CS:go
Mød e-sporterne på KBH SYD
Mads spiller CS:go (tv), Kåre spiller CS:go og LOL (mf) og Alexander spiler Pubg (th)