Matematiklærerne på lærerig studietur i Barcelona

12.04.2016
Denne uge er vores matematiklærere på studietur for at blive inspireret til nye og bedre måder at undervise i matematik.

Matematiklærere har det stråledende, og de bliver klogere og klogere og bedre og bedre til matematik mens de er på studietur i Barcelona i denne uge.

I dag har de været på Castelle de Montjuic, hvor meteren blev udviklet. Her holdt Claus et oplæg om skabelsen af meteren og derudover holdt Jacob et oplæg om "den spanske borgerkrig" og Gustav Munch Petersen.

I går var de på skolebesøg på IQS, hvor de lærte om et helt nyt syn på matematikundervisningen. Her var temaet økologisk didaktik med en pædagogik, hvor samtale og refleksioner over resultaterne stod højere end selve udregningerne.

Dagen blev prydet med oplæg for hinanden. Trine holdt oplæg for de andre lærere om symmetri i blomster og Novo holdt oplæg om Guidi. Skolebesøget blev afsluttet med en samarbejdsaftale med skolen. Vi får besøg allerede i august og næste forår skal vi have en klasse af sted for at prøve de nye metoder.

Matematiklærerne laver i fællesskab et googlesite, hvor de beskriver og forklarer de væsentligste indtryk fra turen og matematikundervisningen i udlandet.

Inden de tager hjem går turen mod nye skolebesøg og nye oplæg for vores kloge matematiklærere.