Matematik i Den Blå Planet, Zoo og Valbyparken + en stort portion hygge

03.06.2021
Uge 21 her i 2021 var der fuldt fokus på matematikken på AVU

Uge 21 her i 2021 var der fuldt fokus på matematikken på AVU

Matematiklærerne Carina, Tanya og Tini havde slået sig sammen og havde planlagt en både spændende og hyggelig matematikuge for AVU-eleverne. De samlede alle deres elever i ét matematikprojekt. ”Det handler om, hvordan man kan bruge matematikken ude i virkeligheden”, fortæller Carina. 

Eleverne var ud af huset og hentede forskelligt slags data ind ude fra virkeligheden. Eleverne kom både fra Amager-afdelingen og Hvidovre-afdelingen og turene gik både til Den Blå Planet, Zoologisk Have og til Valbyparken.

Det hele kulminerede i en ordentlig matematik-fredag, hvor der skulle laves matematikopgaver med regneark og tabeller, og hvor tallene efterfølgende skulle føres ind. Det vil sige, at projektet både kom ind på tal og algebra, geometri, funktioner og statistik - emner og opgaver inden for alle matematikkens områder. 

”Men vi fik også hygget os rigtig meget”, fortæller Carina. ”Efter de mange måneder med hjemsendelse, var der behov for hygge og og at dyrke fællesskabet igen”. Derfor valgte skolen at brug nogle af pengene fra trivsels-puljen til bus og sandwiches og indgangsbetalinger. 

”Det virker til at eleverne fik en rigtig god oplevelse, som plaster på såret efter at have siddet hjemsendt i så mange måneder, hvor man har savnet at være sammen.”