Lærerudviklet model til DHO er en succes!

12.11.2019

Lærere på HF & VUC KBH SYD har udviklet en model for, hvordan man kan gå til dansk-historieopgaven (DHO) - og det gavner både elever og lærere. 

Alle elever på den toårige HF skal skrive en DHO-opgave på deres første. Og i år afleverede hver og en af de elever. Det er stort. Og det står i voldsom kontrast til sidste års DHO-forløb, hvor omtrent halvdelen fik afleveret.

Ophavsmændene og -kvinderne til succesen er særligt underviserne Asger Banner Lundemose, Ida Maj Germansen, Thomas Caspersen, Luise Pihl Baeré og Søren Kaargaard Jensen. I forbindelse med Nationalt Videncenter for Læsnings projekt “Styrket Skriftlighed” har de nemlig udformet en struktur for DHO’en, som hele HF-årgangen har fulgt.

I 2019 afleverede alle førsteårsseleverne deres dansk-historieopgave. Det skyldes blandt andet den skriveramme, som lærerne på KBH SYD har udviklet.

At imitere kan også være at lære 
Lærerne udviklede en skriveramme, som skaber en meget struktureret tilgang til DHO’en, der er den første rigtige store opgave, kursisterne møder på HF-uddannelsen.

I skriverammen får eleverne tre dokumenter: et øvelsesdokument, et opgavedokument og en skriveskabelon. Øvelserne giver eleverne en forståelse af deres emne, og opgaverne rummer alle dele af den større opgave. Det vil sige, at eleverne, når de har lavet alle øvelser og opgaver, til sidst sidder med en hel DHO opgave, som bare skal skrives sammen. 

Hidtil har det store problem været, at eleverne enten ikke fik afleveret til tiden eller slet ikke fik afleveret. Det skyldes blandt andet, at en del af eleverne på HF & VUC KBH SYD har afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og derfor aldrig har lært, hvordan man går til en større opgave. En større opgave rummer nemlig et genrekatalog med både redegørelse, analyse, diskussion og perspektivering - genrer som kan være svære at navigere i, hvis man ikke kan tale genresproget. 

“For os var det vigtigt at skære det ud i mindre bidder for eleverne, så opgaven blev mere spiselig. Hvis de kan starte med et lag, færdiggøre det, og så gå videre til næste, så er det mere overskueligt at gå til en stor opgave”, siger dansklærer Ida Germansen, som sammen med sine kollegaer står bag skriverammen.

Modellen giver også eleverne starten af nogle sætninger såsom: “Jeg vil i min diskussion komme inde på følgende...”. Pointen med at forære eleverne sætninger, skal findes i den australske genrepædagogik, hvor det gælder om at gøre eleverne bevidste om, at enhver kontekst kræver et bestemt "sprog". 

“Det handler om, at eleverne får lov til at imitere et genresprog, de måske ikke kender på forhånd. Når de gør det nok gange, kan de lære at afkode de forskellige genrer og dernæst bruge dem selv”, siger Ida Germansen.

Svært for lærere at være opdelt
DHO’en, som er en tværfaglig opgave, har også være en udfordring for lærerne, fordi der har hersket en faglig opdeling i forløbet, hvor dansklærerne ikke har kendt til historielærernes tilgang - og omvendt.

Det nye skriveramme imødekommer derfor også de udfordringer, DHO’en skaber på lærerværelset. Alle lærere tilknyttet DHO undervisningen skulle nemlig se sig selv som skrivevejledere og gå til opgaven på samme vis. Og på den måde forsvandt den hårde faglige opdeling, som før skabte forvirring for både elever og lærere. 

Vil anvende skriveramme næste år
Der er stor forskel på kvaliteten af elevernes opgaver, men det springende punkt er, at alle elever fik afleveret, og Ida Germansens oplevelse med skriverammen har været positiv:

“Det har været en stor hjælp. Vi har fået gjort tydeliggjort hvor krævende, det er at skrive en større opgave. Man kan ikke bare sætte sig og skrive - det er eksempelvis vigtigt at lave forarbejde. Og der er skriverammen en hjælp”. 

Lærerne forventer derfor også at anvende en skriveramme for arbejdet med DHO næste år.