Klar til HF-eleverne lærer hinanden at kende

11.03.2021

10. marts 2021 startede de nye elever på Klar til HF. Den stod på blandt andet jonglering, ægge-løb og navneleg! Selvfølgelig i små grupper og med god afstand. 

Klar til HF går ud på at gøre eleverne klar til at starte på en HF. For mange af eleverne handler det om at få skoleglæden igen. 

“Det skal være rart at gå i skole, fortæller Lotte, der er lærer på Klar til HF. Vi har fokus på det fundamentale - altså hvordan man lærer at lære. Og så at sørge for at eleverne får nogle succesoplevelser, som styrker deres lyst til at lære. Målet er selvfølgelig også, at de bliver så fagligt stærke, at de kan starte på en HF.

De to første dage er introdage, hvor eleverne skal lære lærerne og hinanden at kende - og på fredag skal de på fotomaraton inde i byen. Derefter står den på virtuel undervisning. “Og så håber vi, at Danmark har åbnet nok op til at vi kan mødes rigtigt igen”, fortæller Lotte