8-mandsfodbold
Kursisterne kommer til at spille 8-mandsfoldbold (8 mand fra hvert hold og 16 mand i alt på banen). 8-mandsfoldbold er det nye tiltag fra DBU, og VUC FODBOLD bruger denne lejlighed til at introducere det for alle fodboldelskere. Hvert hold skal have minimum 1 pige på banen på alle tidspunkter.
1. maj-fest
Selve turneringen bliver afholdt på Skjolds foldboldbaner. Og det bliver uden tvivl vildt, for semifinalerne og finalen spilles 1. maj. Efter vinderne er fundet, er der grill-hygge i Skjolds klubhus - hvor alle hvor alle deltagere, deres venner og skolekammerater kan være med. Bagefter er der fest.
Hvilken VUC er den bedste? - På fodboldbanen altså
Det handler om at være med og selvfølgelig om at vinde. For alle VUC'erne vil vide hvem, der egentlig er den bedste - på fodboldbanen altså. Udover den store ære, vil der selvfølgelig også være præmier på højkant - hvilke afslører vi senere.
KBH SYD står bag
Det er HF & VUC København Syd (KBH SYD) egen idrætslærer, der er med til at arrangere hele fodbold-eventen - men han får hjælp af kursisterne og får stor hjælp fra de andre VUC'er.
"Det er enormt fedt at vi kan få eventen til at ske, og på den måde være med til at skabe en kontakt mellem de forskellige unge mennesker, der går på de forskellige VUC’er i Storkøbenhavn. Men jeg skal huske at sige, at det faktisk var nogle af kursisterne fra KBH SYD selv der fik ideen og som står for en stor del af planlægningen - og det er helt fantastisk, at de har lyst og overskud til at stå for at planlægge sådan noget " fortæller Idrætslærer Søren
Spørgsmål
Spørgsmål kan du sende til Søren Sigvardt på SSI@kbhsyd.dk. Har du spørgsmål til tilmelding, kan du også kontakte Søren.