Kan man både være dansker og muslim?

06.03.2019
Tarek Hussein er 26 år er nyuddannet jurist. Derudover er han praktiserende muslim. I går mødtes vores religionslærere med Tarek Hussein til en snak om det at være dansker og muslim.

Kan man både være dansker og muslim?

Kan man være både dansker og muslim på én og samme tid? Ja, selvfølgelig kan man det. Det mener Tarek Hussein, jurist og forfatter, der er aktuel med bogen 'Det sorte skæg – Om at være dansk muslim'. Tarek Hussein er 26 år, nyuddannet jurist og har lige startet et job i justitsministeriet. Derudover er han praktiserende muslim, og har hele sit liv oplevet, hvordan det er at være muslim i Danmark. Ifølge Tarek, er det ikke nemt at være ung muslim i Danmark, og mange muslimer tager kritik hårdt og går hurtigt i modoffensiv, når de møder kritik, og derfor udvikler der sig hurtigt meget sort-hvide diskussioner om, hvad der er rigtigt og forkert og der opstår konflikter. Religionstimerne på skolerne kan faktisk være med til at gøre det nemmere, fordi gennem religionstimerne får alle øget deres kendskab til religionerne, deres egen baggrund og ophav, og ifølge Tarek er det nemmere at være muslim i Danmark, jo bedre man kender sin religion og de forskellige fortolkninger, der er af den.

I går mødtes vores religionslærere med Tarek Hussein til en snak om det at være dansker og muslim og med i snakken deltog vores undervisningskonsulent Lakshmi Sigurdsson fra Københavns Professionshøjskole, som er tilknyttet skolen i arbejdet med at få medborgerskab ind i alt, hvad vi gør på skolen.

Tarek Hussein er 26 år er nyuddannet jurist, bor på Vestegnen og har lige startet et job i justitsministeriet. Derudover er han praktiserende muslim, og har hele sit liv oplevet, hvordan det er at være muslim i Danmark.

Google-imamer

I sin bog kritiserer Tarek blandt andet de muslimske religiøse autoriteter, som han mener, er afkoblet det danske samfund, og som derfor kan være med til at trække de unge i en helt forkert retning – væk fra arbejdsmarkedet og derimod i retning af mere radikaliserede kræfter, der gør det endnu sværere eller helt umuligt at få det til at fungere at være ung muslim i Danmark. Ifølge Tarek er mange af imamerne i moskeerne i Danmark afkoblet de unges almindelige hverdag og de problemstillinger og bekymringer, som fylder hos de unge muslimer. Når de unge så erfarer, at de ikke får konstruktiv hjælp og vejledning i moskeerne, så søger de hjælp på Google, og Tarek beskriver fænomenet ’Google-imamer’, som fx findes i forskellige Facebook-grupper med op til 20-30.000 medlemmer, og som sidder og svarer på spørgsmål fra unge, der ikke har andre steder at gå hen med deres spørgsmål. Men det er et problem, når man så ser, at de svar der gives er udtryk for en meget sort-hvid fortolkning af religionen. For eksempel så Tarek et spørgsmål som: ”’Må jeg læse jura?’ Og så sidder der gudhjælpemig en, der svarer: ’Nej, det må du ikke, for Guds love er over al lovgivning’".

"Det er et problem at de unge møder sådan nogle sort-hvide læsninger af religionen, når de bare gerne vil have et liv i Danmark til at fungere samtidig med at være muslim”, mener Tarek. Ifølge Tarek er det et problem, at det bliver til et enten-eller og ikke et både-og. Altså at de unge får en oplevelse af, at de skal vælge mellem enten at være praktiserende muslimer eller blive integreret i det danske samfund. En af de største udfordringer for den yngre generation af muslimer i Danmark er, at vi har skabt et modsætningsforhold mellem at være muslim og dansker. Det skal vi arbejde aktivt på at få væk igen. En af måderne er at øge elevernes kendskab til religionen og til deres eget ophav.

Religion i et demokratisk samfund

Tarek vil gerne vise så mange unge muslimer som muligt, at det GODT kan lade sig gøre at være praktiserende muslim og samtidig leve i et demokratisk samfund. Det er en af grundene til, at han blander sig i den offentlige debat om unge og integration. Han mener godt, at man kan være praktiserende muslim samtidig med at man indgår i de sociale normer, der gælder i det danske demokratiske samfund og de normer, der er på arbejdsmarkedet. For eksempel at man giver hånd, fordi det er så stærk en kultur på det danske arbejdsmarked.

Mange fortolkninger af religiøse tekster

Ifølge Hussein er religionstimerne på uddannelsesinstitutionerne et rigtig godt sted at starte nogle af de svære diskussioner om religion og gennem undervisningen for eksempel vise de unge, hvordan man læser de religiøse tekster ud fra en bestemt kontekst. Det er nemlig vigtigt, at man forstår tiden, teksterne er skrevet i. Her er Tarek Hussein og Lakshmi helt enige. Lakshmi mener, at noget af det vigtigste i religionsundervisning er ”at have en konktekstfortolkning af religiøse tekster med, for teksterne er dynamiske og foranderlige.” Og hun pointerer, at ”det er en central del af faget religion at arbejde med religiøse tekster, og noget af det vigtigste er at få eleverne til at få en genrebevidsthed, når de læser religiøse tekster.”

Konflikter i religionstimerne

Her på skolen oplever religionslærerne, ligesom på mange andre skoler i Danmark, at der opstår konflikter mellem eleverne, når man underviser i religion. Der er ofte religiøse personer i lokalet og ofte insisterer de på, at den måde de læser og fortolker teksten er ’den rigtige’. Tarek og Lakshmis bedste råd til lærerne er, at ”holde fast i at sige til den pågældende elev: ’det er din fortolkning, og den skal du have lov at have, men du kan ikke pådutte andre at læse teksten på samme måde’”.

"Det sorte skæg – Om at være dansk muslim". Bogen indeholder en sjælden intern kritik af de muslimske religiøse autoriteter, som Hussein mener er afkoblet det danske samfund, og derfor medvirkende til at unge muslimer bliver trukket i den gale retning væk fra arbejdsmarkedet og i værste fald være medvirkende til at flere unge interesserer sig for radikaliserede personer og miljøer.
Religionslærerne mødtes med Tarek Hussein og Lakshmi Siggurdson til en snak om at være ung muslim i Danmark.

Hvem siger hvad, i hvilken kontekst

Religionstimerne kan også bruges til at få kontekstualiseringen med i snakken, at snakke om ’hvem’ der siger noget i teksten, og gøre opmærksom på i hvilken kontekst og tid teksten/verset blev skrevet, og hvordan den så er blevet fortolket gennem tiden og hvordan den fortolkes i dag. Tarek synes, at et godt eksempel er det med, at kvinder ikke må køre bil i Saudi-Arabien, fordi ”selve teksten handlede jo om kameler, men det blev så oversat til biler, og det er jo ikke det samme og giver ikke mening nutildags”.

Accepter de mange fortolkninger

Et par gode råd til vores religionslærere blev, at det er vigtigt at udvikle de unges evner til at forstå de forskellige genrer af religiøse tekster, så de blandt andet bliver bedre til at forstå forskellige fortolkninger af teksterne og være et modstykke til de mere rigide læsninger af teksterne, som de unge møder andre steder. Det gøres blandt andet ved at finde flere forskellige og gerne nyere tekster til religionstimerne, gerne prøve at finde ikke-europæiske tekster og så bruge tid på at diskutere konteksten i hvilken, teksterne blev skrevet, med eleverne. Derudover mener både Tarek og Lakshmi at det er vigtigt, at vi alle på skolen holder fast på, at hver enkelt person kan være religiøs på sin måde, men at alle samtidig skal acceptere ’det er min fortolkning, og jeg kan ikke pådutte andre at læse teksten på samme måde som mig’.