Jonas Janholm aka. Gigashock er ny LoL-coach på HF esport

06.11.2018

Jonas Hostrup Janholm er ny League of Legend-coach for KBH SYDs esport-elever. Han er en rutineret spiller, som har spillet på højt plan i 5 år, og sideløbende coachet en hel del. Foruden at coache KBH SYDs elever i LoL, arbejder han som manager for Hobro Vikings (Superligaklubben Hobros esporthold). Og så er han selv tidligere elev på KBH SYDs HF esport-linje.

”Det er en stor fordel, at jeg kende skolen”, fortæller Jonas. Jeg kender det program, som eleverne skal igennem, både i deres uddannelse og i deres esport (dvs. de turneringer og de mini-sæsoner, der er i spillet.)"

Lære at balancere gamingliv og skoleliv

På HF er det meget op til dig selv at tage initiativet, få læst op og afleveret opgaver. I modsætning til STX bliver du ikke bedømt på standpunktkarakter, du skal i stedet vise, hvad du kan til eksamen. ”Jeg kan være med til at hjælpe elevere med at prioritere skolen, for jeg ved, hvornår det bliver svært. Jeg har jo været igennem det," fortæller Jonas. Han vil sørge for at dem, han træner, bliver bedre til at balancere deres gamingliv og skoleliv. ”Et sundt sind gør, at man faktisk kan performer bedre. I almindeligt fysisk sport og måske særligt i computerspil, er det vigtigt at have et godt mentalt helbred. Så det giver mening at være god til at prioritere og strukturere sin skoletid,” forklarer Jonas. ”Hvis du skal være en dygtig esporter, handler det faktisk ikke om at game 8 timer om dagen. Det er kvaliteten og ikke kvantiteten af spil, der er vigtig. Det er bedre at spille 2-3 timer om dagen (måske mere, hvis det giver mening) og lægge mere energi i de få kampe." 

En coach skal ikke lære dig spillet

Coachrollen falder Jonas naturligt. Han endt med at coache mange af de hold, han selv har spillet for. ”Mange undervurderer hvor vigtig coachrollen er, og mange misforstår, hvad en coach skal,” fortæller Jonas, og forklarer, "at det ikke handler om, at en coach skal lære dig spillet. I stedet, skal en coach hjælpe dig med at blive en ordentlig holdkammerat. Og få dig til at forstå den indflydelse, du har på dine medspillere. Og også hjælpe dig med at få en god arbejdsetik og få struktur på dit spil.” Jonas arbejder hele tiden på at blive en bedre coach. Og han fortæller, at han er meget interesseret i lærer-rollen. ”Jeg spejler mig meget i mange af mine venner, der coacher hold i udlandet. Dem snakker jeg med og hører, hvad de prioriterer, når de coacher. Og vores nuværende coach i Hobro Vikings, han er rigtig god. Ham lader jeg mig også inspirere af.”

Eleverne skal lære at bevarer fokus 

Jonas fortæller, at han udover at coach eleverne hver mandag på Good Games Esport-center, også vil være meget ind over, når eleverne skal spille turneringer. Han har meget erfaring med, hvad det kræver at spille i tuneringer. Både praktisk erfaring med afviklingen af tuneringen og erfaring med, hvordan det er at spille. "Selvom det lyder dumt og fjollet, at så kan man godt blive presset af at sidde på en lille scene foran måske 20 mennesker. Det kan godt gå ind og psyke en, så det handler om at bevare sit fokus og lære at klare sig lige så godt under pres, som man gør, når man slapper af derhjemme," afslutter Jonas.

Læs mere om KBH SYDs HF eSport-linje her

Det handler ikke om, at en coach skal lære dig spillet. I stedet, skal en coach hjælpe dig med at blive en ordentlig holdkammerat. Og få dig til at forstå den indflydelse, du har på dine medspillere. Og også hjælpe dig med at få en god arbejdsetik og få struktur på dit spil. - Jonas Janholm, LoL-coach
Tjek Esporternes lokaler på Good Games esportcenter ud