I sidste uge fik alle i S-klassen udleveret iPads

12.10.2015
Lærere og kursister kaster sig ud i at anvende Google apps som lærings-platform.

Vi gør en kraftig indsats dette her skoleår i retning mod mere IT-baseret undervisning

IT-baseret undervisning

KBH SYD har taget et stort skridt hen imod at blive en tidssvarende moderne skole. I år er den første iPad-klasse oprettet, som skal bruge iPads i al undervisning. Det har blandt andet den fordel, at lærerne kan tilpasse materialet, så klassen kan arbejde på flere niveauer samtidig. 

"Vi gør en kraftig indsats dette her skoleår i retning mod mere IT-baseret undervisning", fortæller HF-chef Jacob Kjærgaard. "Vi har for første gang oprettet en af vores HF-klasser som iPad-klasse, hvor lærere og elever arbejder med digitale undervisningsmaterialer frem for bøger. Det betyder, at de finder deres læsestof online, og at undervisningen for denne klasse primært er bygget op omkring lyd, billeder og videoer fremfor bøger."

IT indgår som en naturlig del af al undervisning i iPad-klassen i dette skoleår og til næste år, er det så planen, at al undervisning i alle klasser inddrager IT. 

Torsdag i sidste uge var dagen, hvor kursisterne i s-klassen fik udleveret hver deres iPad. Glæden var stor hos de unge, som er begejstrede over at skulle bruge iPad i alle fag og til deres lektier.

"Det er rigtigt fedt at prøve noget nyt. Det er også rigtigt rart, at det hele er digitalt nu, så man har alle noter samlet et sted." siger Mohammed med næsen dybt i sin iPad sammen med Sara.

IT i undervisningen
IT i undervisningen har til formål at skabe en ny digital kultur og gøre hverdagen lettere for både kursister og lærere