Hvem har den bedste iværksætteridé?

04.04.2017
KBH SYDs to erhversøkonomiklasser konkurrerer om den bedste iværksætter-idé.

Konceptet er simpelt

  • 8 grupper konkurrerer imod hinanden. 
  • I grupperne skal de finde på den iværksætteridé, som de tror, bedst kan slå igennem - og lægge grunden for en bæredygtig virksomhed. 
  • Den 10. maj er dagen, hvor vinderen skal findes.
  • Alle grupper skal pitche deres idé overfor et udvalgt panel.
  • Den bedste idé vinder. Og der vil være en præmier på spil.

Grupperne skal fx både se på koncept, konkurrencestrategi, segmentanalyse, regnskab og organisationsstruktur.

Her på siden vil vi præsentere gruppernes idéer kort. Vi vil løbende opdatere, når der kommer mere indhold fra de ihærdige elever.

Må den bedste gruppe vinde!

En af grupperne bag KBH SYDs iværksætterkonkurrence
En af grupperne er her ved gennemgå produktets styrker, svagheder, muligheder og trusler, så de kan godt fra start med deres iværksætteridé

Amager-afdelingens idéer

Motivationen

Kort fortalt er "Motivationen" produktnavnet på små skærme, der skal sidde på de enkelte maskiner i fitnesscentrene. På skærmen vil der være videodemonstrationer af, hvordan man bruger maskinerne. Gruppen overvejer også på at udvikle en app. ”Motivationen” skal primært være til de unge, som ikke har lyst eller råd til at bruge en personlig træner.

iGotU

Drengene i denne gruppe vil have, at vi skal kunne låne mobil-strøm at hinanden. Hvis du ikke har noget strøm på din mobil, kan du med et lille kabel få noget strøm hos kammeraten, som stadig har strøm på sin mobil. Det er et problem rigtig mange mennesker står med daglig, derfor vil gruppen primært bruge investeringsmidler til udvikling af produktet frem for markedsføring.

Smellylicious

Meget mascara lugter dårligt, og derfor vil denne gruppe producere en mascara, der dufter dejligt. Det skal være et produkt til de 12-30 årige, og det skal være til at betale.

Fjerde gruppes idé

Denne gruppes præsentation kommer lige om lidt

Hvidovre-afdelingens idéer

Sund sandwich-bar i Hvidovre

Denne gruppe vil starte et sundt alternativ til pizzeriaer og shawarma-restauranter ved Friheden station. Råvarerne skal være sunde og årstidsbestemte. Målgruppen er 0-102 år - alle i nærheden, som vil have god næringsrig mad.

Nanna, der er uddannet kok vil stå for maden. Ruth kommer til at stå for regnskabet og Diana vil stå for markedsføringen.

Fitnesscafe

Vi bliver i det sunde hjørne. Denne gruppe vil nemlig lave en niche-café, hvor du kan sippe protein-shakes og juice, og spise sunde snacks og sandwichs, når du er færdig med dagens træning. Fitnesscaféen skal ligge i nærheden af et fitnesscenter. Gruppen forestiller sig, at det vil være de 15 - 35-årige, der vil bruge caféen.

Oriental Jewelry

Guldsmykker kan være meget forskellige afhængig af hvilken mode, du følger. Denne gruppe vil sælge guldsmykker primært til pakistanere, indere og afghanere. De efterspørger nemlig guldsmykker, der ser ud på en særlig måde. Butikken skal ligge på Nørrebrogade, hvor der i forvejen er mange af sådanne butikker - så ved kunderne, hvor de kan finde butikken. En stor andel af kunderne vil formentlig være giftelystne 18-35 årige kvinder. Gruppen vil undervejs uddanne sig og lære om guldsmykkebranchen.  

Engangsbatterier til smartphones

Denne gruppe har valgt at udvide et forretningsområde, som en af deltagerne allerede er i gang med. Han sælger engangsbatterier til android- og apple-telefoner, som kan købes på udvalgte diskoteker. Mange oplever nemlig, at deres telefon løber tør for strøm i løbet af en aften i byen. Gruppen vil gerne udvide deres afsætningsområde, så det både gælder flere gå-i-byen-steder, og også andre hippe steder, hvor ungdommen mødes.