OBS
Nyhed

Hvad for en HF-fagpakke skal jeg vælge??

Tina Slot Simonsen, der er uddannelseschef for HF KBH SYD, guider dig til det rette HF-fagpakkevalg
Tina Slot fortæller om hvilke hf-linje du kan vælge

Tina Slot Simonsen, der er uddannelseschef på HF på KBH SYD, guider dig til det rette HF-fagpakkevalg

Vælg den HF-fagpakke, der motiverer dig, når du skal lære

Tinas bedste råd er at spørge sig selv "hvad driver mig? Synes jeg fx det er fedt at have undervisning, hvor der er fokus på debat og hvor der er mange stemmer i spil?". Hvis svaret er ja, så er HF Empowerment en klasse for dig. Hvis du hellere vil være i en klasse, hvor du deler interesse for iværksætteri og bæredygtighed med din klassekammerater. Så skal du vælge HF Business, osv. Som Tina siger: "Du skal med andre ord vælge den fagpakke, som taler mest til dine egne præferencer og de ting du godt kan lide, for det er det, der afgør, at motivationen er høj. Dér hvor du har din motivation, og dér hvor du kan se dig selv og synes, at du passer ind. Det er den fagpakke, der passer til dig.”

Mulighed for at komme videre på universitetet

“Hvis du gerne vil have muligheden for at læse videre på universitet, så kan du vælge HF Science+ fra start af. Du kan vælge at skifte spor efter 1 år - og her hoppe over på 2. år af science-fagpakke, som faktisk giver direkte adgang til universitetet.” forklarer Tina. Det vil sige, at man kan vælge at fortsætte i det samme spor, eller man kan skifte spor.  

Vi hjælpe dig med at træffe valget

“Vi har på første år fokus på projekter, der omhandler det at træffe et valg, og hvad vil det sige at træffe et valg. Undervisningen har fx fokus på valg til videregående uddannelser og det gode liv. Altså det man selv forstår ved det gode liv, og det kan jo være meget forskellige fra person til person.”

Tina fortæller om hf-linjer

Hvilken HF-fagpakke skal du vælge?

Tina tager dig her igennem de forskellige HF-fagpakkerne 

HF-classic

Du skal vælge en HF Classic hvis du gerne vil have en helt almindelig HF. Fx, hvis du tænker at alt det, vi tilbyder på de andre fagpakker, det har du ikke behov for. Måske er du lidt ældre eller har børn, og derfor ikke har tid til studieture og ud-af-huset-arrangementer. Du vil bare gerne have helt almindelige HF med en skoledag. 

HF Esport & Games

Du skal vælge HF Esport & Games, hvis du har en interesse for esport og gaming. Du behøver ikke at være ekspert, men bare synes det er fedt at spille og har lyst til at være i et miljø med andre der også synes, det er fedt at game. 

HF Ordblind

HF Ordblind henvender sig til ordblinde elever og du skal være testet ordblind for at få lov til at gå på fagpakke. Det er et særligt tilrettelagt forløb over tre år, sådan at tiden er strukket lidt længere ud, så der er ekstra tid til især de bogligt tunge fag såsom dansk og engelsk. Og så er der mere tid til at læse i timerne og få den støtte, du har brug for for at komme godt igennem hele HF'en.

HF Europe

HF Europe er for dig, der er internationalt orienteret og som er interesseret i at tage en HF, der når ud over Danmarks grænser, og som er interesseret i, hvad der er for nogle udfordringer og problemstillinger, der rører sig blandt unge i andre lande. På fagpakken vil du skulle undersøge ungdomskulturen i andre lande ved fx at komme på udlandstur med klassen.

HF Adventure

Det er for dig, som gerne vil have idræt som valgfag og som godt kan lide, når fysisk aktivitet indgår i undervisningen. Derudover vil fagpakken også invitere til forskellige outdoor-aktiviteter. Fx sheltertur, klatretur eller vandretur. Det er også en god pakke, hvis du er typen, der generelt har svært ved at sidde stille i undervisningen og som synes, det er kedeligt at sidde ned en hel lang skoledag. 

HF Empowerment

HF Empowerment er en fagpakke, hvor du skal arbejde med emner, der interesserer dig og som du har holdninger til. Undervisningen vil være dialogbaseret, og have samtaler og debat i fokus. Du vil også lære, hvordan du på forskellige måder kan fortælle en historie eller udtrykke dig på anden vis. Derfor har denne fagpakke mediefag som valgfag. Formidlingsaspektet er stort på HF Empowerment. Så hvis du er interesseret i kommunikation, er fremme-i-skoene og har ambitioner om at blive dagsordensættende, så skal du vælge denne fagpakke. 

HF Business

Dette er en fagpakke for dig, der bobler af forretningsideer og måske gerne vil være din egen chef på sigt. I klassen kommer du også til at deltage i et iværksætterprojekt, hvor du får mulighed for at prøve din egen idé af. Fagpakken har desuden matematik på B-niveau samme med erhvervsøkonomi C, hvilket giver adgang til en række uddannelser bl.a. på erhvervakademiet. 

HF Science +

Science+ er for dig, de er målrettet, og som gerne vil hurtig på uni. Med science+ får du to travle år, hvor du får løftet dine valgfag op på niveau, som er adgangsgivende til naturvidenskabelige uddannelser på universitet. Fx hvis du vil være læge eller læse forsikringsmatematik eller ingeniør. 

 



Sådan bliver du tilmeldt en HF-fagpakke

Kontakt vejledningen, hvis du er i tvivl om du kan eller vil starte på den 2-årige HF. Du kan også tilmeld dig direkte på optagelse.dk

Vi ses!