HF fylder 50 år:
KBH SYD er for alle

01.11.2019

I år er det 50 år siden, at de allerførste HF-studenter blev færdige. Det betyder, at der, på trods af store samfundsforandringer, i 50 år har været en uddannelsesinstitution i Danmark, der på tværs af alder, befolkningsgruppe og personlige udgangspunkter har favnet den brede befolkning. 

I 1966 tog den socialdemokratiske undervisningsminister K.B Andersen initiativ til at oprette den højere forberedelseseksamen, HF. De allerførste HF-studenter kunne altså i 1969 stå med et eksamensbevis - og nu, 50 år efter, er der stadig mange danskere, hvis studenterhue har den lyseblå farve. 

I 70'erne indførtes studenterhuen på HF. Den oprindelige HF-hue er garderblå og emblemet er dannebrogskorset. Der var hele 150 smukke blå HF-studenterhuer på hovederne af vores KBHSYD-studenter i junidagene 2019.

HF-uddannelsen har ændret sig i takt med de politiske visioner, der har modelleret den. Men én ting har ikke ændret sig, og det er uddannelsens favnende karakter. Og det giver genklang på HF & VUC KBH SYD. Peter Zinckernagel, rektor på HF & VUC KBH SYD, siger: 

“Vores skole er for alle. Men den er primært rettet mod folk, som ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet eller i livet”.

80'erne: Stræbsomme kvinder ville have uddannelse

I 1966 var arbejdsmarkedet under stor forandring. Ifølge forfatter og journalist Lars Olsen, som har udtalt sig til Gymnasieskolen den 21. oktober, blev uddannelse anset for at være det greb, der kunne sætte skub i den økonomiske vækst. Så med ønsket om at skabe en uddannelse for voksne erfaringsrige borgere blev HF-uddannelsen skabt. Siden da har elevgruppen ændret sig meget.

Underviser og tidligere pædagogisk leder på KBH SYD, Steffen Auring, har, med et enkelt års afstikker på en STX uddannelse, undervist ved HF-uddannelsen i omkring 40 år, og kan huske, hvordan elevgruppen så ud i 80’erne og midten af 90’erne.

Han beskriver en skole fyldt med mange stræbsomme voksne kvinder, som ville have mere uddannelse end deres 10. klasses eksamen - ofte til besvær for familielivet:

"Det var tit konfliktfyldt i forhold til familieliv og parforhold, for mange af holdene var om aftenen, og det var ikke alle mænd, der kunne forstå, at deres kærester og koner ville have en uddannelse”, siger HF-lærer Steffen Auring.

Steffen husker tilbage på en episode, hvor en kollega havde en kvindelig kursist til eksamen, som forinden var hoppet ud af sit badeværelsesvindue for at nå over på VUC til afslutningen af hendes fag. Hendes mand var umiddelbart ikke begejstret for hustruens boglige udfoldelser og havde låst hende inde. Men det var ingen hindring for den drevne kvinde, som ifølge Steffen er et godt billede på de kursister, der prægede 80'ernes HF.

Da Poul Nyrup tog initiativ til orlovsordningerne i 1992 blev uddannelsesmulighederne for den voksne borger åbnet yderligere: Ordningerne betød, at man som eksempelvis sosu-assistent kunne få betalt orlov og modtage undervisning i dagstimerne, så man efterfølgende kunne komme ind på en videregående uddannelse, som sygeplejerskeuddannelsen.  

“Der fik vi rigtig mange gode og blomstrende voksne kursister, der ville noget mere”, fortæller Steffen Auring.

Mangfoldig elevgruppe skal mødes individuelt

Siden 80’erne og 90’erne har HF-uddannelsen ændret sig meget - senest med reformen fra 2016, der betyder, at den to-årige HF på mange måder peger frem mod de professionsuddannelser og erhvervsakademier, som i dag hungrer efter elever. Reformen betød også, at uddannelsen ikke længere kun er for voksne borgere, der har arbejdet i en periode. Nu kan unge søge ind direkte fra 9. eller 10. klasse, hvis de har et snit på minimum fire.

På KBH SYD er der flere og flere unge, der søger ind på HF-uddannelsen, men skolen har stadig en ældre profil end gymnasierne. Elevgruppen er derfor kendetegnet ved at være enormt divers. Og det kan være en udfordring i forhold til, hvordan man griber eleverne an. Men ifølge Peter Zinckernagel er løsningen at møde elevgruppen som individuelle personer - og ikke som en gruppe:

“Kernen i det er jo, at vi har nogle super dygtige lærere, som er rigtig gode til at samarbejde om den her opgave. Og som holder af vores elever, forventer noget af dem og vil dem noget - det er jo det allervigtigste”.

Og for Steffen Auring er det også det spændende møde med de forskellige elever, der driver værket: “På en voksenuddannelse har folk prøvet at muligt i deres liv inden uddannelsen. Eleverne er meget forskellige  - og du har dem alle sammen i den samme klasse. Og det kræver en enorm elastik i bukserne som lærer at have så sammensat en elevgruppe. Men det, synes jeg, gør dit liv som lærer enormt spændende og øjenåbnende på mange måder”.

HF i fremtiden: Sikre mulighed for livslang læring for alle

I de kommende år bliver befolkningsgruppen i alderen 60 og ældre kun større og større, og den klassiske arbejdsduelige gruppe i alderen 15-64 år mindre og mindre. Arbejdsmarkedet er, ligesom i 1966, igen under forandring, og manglende arbejdskraft kan blive en udfordring i de næste år. En af løsningerne kan ifølge OECD være at forlænge den ældre generations karriere gennem “livslang læring”.

I den sammenhæng arbejder EU med et mål om, at minimum 15 procent af voksne i alderen 25-64 år modtager undervisning. Her er Danmark det land i EU, der klarer sig allerbedst med cirka 30 procent af de 25-64-årige i uddannelse eller kursus.

Og for rektor Peter Zinckernagel er der heller ingen tvivl om, hvad HF & VUC KBH SYDs rolle skal være i fremtiden:

“Vi skal spille den rolle, som vi har gjort i de seneste årtier. At gøre det muligt for alle at komme videre. HF er den uddannelse, der gør, at vi med rimelighed kan sige, at alle i Danmark har uddannelsesmuligheder i dag. Fordi vi både har enkeltfagsundervisning, den 2-årige HF og E-learning - det gør, at vi kan møde den enkelte, og det er det smukke ved HF”.
I forbindelse med fejringen af de 50 år lokkede vi underviser og tidligere pædagogisk leder, Steffen Auring, til at give os en kort historielektion. Det så sådan her ud!