HF Esport har fået opgraderet esport-udstyret

 “Det er klart en fordel at udstyret er i orden, når eleverne skal game” siger Andreas Mogensen, der er projektleder på HF-linjen og som selv underviser eleverne i historie og engelsk. HF & VUC København Syd har nemlig fået opgraderet sit computer-udstyret.

På HF-linjen har eleverne mulighed for at deltage i turneringer eller stable deres egne turneringer på benene, og her er det nye computer-udstyr selvfølgelig vigtigt, ”det er jo nanosekunder, der nogle gange afgør om man vinder en kamp,” griner Andreas. Eleverne træner i forskellige spil, blandt andet i spillene Counter Strike og League of Legends, hvor de også har tilknyttede semi-professionelle trænere. Alle kan gå på HF-linjen, man behøver ikke at være en stjerne til at game. Man skal bare have interessen. ”Lige nu er en af eleverne, der gør det rigtig godt på FIFA-scenen, og har været med i kvalifikationen til VM i FIFA. Og det er selvfølgelig sjovt, men man kan også bare være nybegynder og starte”, fortæller Andreas.  

Det er fælles for eleverne, at de elsker at spille computerspil og man går på HF Esport for venskabernes og fællesskabets skyld, og det er de færreste der har de helt store ambitioner om at blive professionelle inden for esport.

Skolens rektor Laila Emiliussen-Hougaard er stolt af skolens esportere. ”Linjen her er en unik uddannelsesmulighed for unge med interesse for esport og computerspil. Og de nye opgraderede esport-faciliteter skulle gerne gøre det endnu mere attraktivt for unge med gamer-interesser at vælge netop denne HF-linje og få studenterhuen på. Det er kombinationen af de unges personlige interesse for esport og deres ønske om uddannelse, der gør det til den helt rigtige succes. Den viden eleverne opnår, når de gamer overføres til fagene. Vi oplever, at eleverne får stærke innovative kompetencer, ligesom de i løbet af de to år, hvor de går på linjen bliver trænet i at være løsningsorienteres og i at kommunikere og udtrykke sig fagligt.

Målet er, at de kompetencer de tilegner sig kommer til udtryk i mødet med andre, når de læser videre eller kommer i arbejde”.

HF-linjen kan læses på Hvidovre-afdelingen, som ligger lige ved Åmarkens station.

Har du spørgsmål? 

Så kontakt projektleder Andreas Mogensen på AMO@kbhsyd.dk  

 

billede af esportelever
Billede af elever der gamer
Billede af esportlokalet
Billede af esportlokalet
Billede af esportlokalet
/

Sådan bliver du tilmeldt HF Esport & Games

Kontakt vejledningen, hvis du er i tvivl om du kan eller vil starte. Du kan også tilmeld dig direkte på optagelse.dk

Vi ses!