HF Esport giver sammenhold og bedre læring

20.02.2019

Vinter 2018/2019 blev KBH SYDs esport-elever interviewet til Studentermagasinet. Her delte esporteleverne Mathias, Lucas og Mikkel ud af deres erfaringer med Esport-linjen. Læs citater fra artiklen her neden under.

Kort om HF Esport:

En dag om ugen bruger eleverne på esportcaféen Good Games, og de resterende fire dage, har de normal undervisning. Lærerne hiver desuden elementer fra computerspil med ind i undervisningen for at fange elevernes interesse. Og så er eleverne på HF-linjen med til turneringer og events og stifter bekendskab med mange dele af gamingindustrien. Målet er at give dem et stærkt sammenhold, en god HF-eksamen og vise dem vej mod en karriere inden for fx spilbranchen - hvis det er den vej, de gerne vil gå. 

Læs hele artikel "Esport giver sammenhold og bedre læring" her. 

Citater fra HF-esport-eleverne

Det er mandag morgen, og eleverne mødes på spilcafeen Good Games Esportscenter. "Det er en virkelig god måde at starte ugen på, fortæller Mikkel. Det giver frihed og ro, og vi kan sidde sammen om det, der virkelig interesserer os. Artikel: HF Esport giver sammenhold og bedre læring
Esportklassen, jeg går i nu, er den bedste jeg nogensinde har gået i. Fra første dag var der et sammenhold, fordi vi er fælles om at game. Når vi ikke er i skole er vi sammen online derhjemme, og kan hjælpe hinanden med lektier, fortæller Mathias Artikel: HF Esport giver sammenhold og bedre læring
Jeg har været på en almindelig HF før, og på forskellige erhvervsuddannelser, men lektierne blev for meget. På esport-linjen er det anderledes, fordi alle har det godt i klassen og gruppearbejde er for eksempel meget nemmere, fortæller Lucas Artikel: Esport giver sammenhold og bedre læring