”Guten heute” – Cateringpersonale fra Lufthavnen på tysk-kursus

22.03.2019
Cateringpersonale fra Lufthavnen har de seneste tre uger skiftet køkkenarbejdet ud med tysk-bøgerne og gennemført et intensivt 3-ugers tysk-kursus.

Cateringpersonale på tysk-kursus

Cateringpersonale fra Lufthavnen har de seneste tre uger skiftet køkkenarbejdet ud med tysk-bøgerne og gennemført et intensivt 3-ugers tysk-kursus gennem via deres opsparede efteruddannelsesordning på arbejdet. Så nu er de klar til at feriere i Tyskland og klare sig på det tyske sprog med ”Guten Heute” og ”Ein bratwurst mit sauerkraut, Bitte” og andre gode samtaler på tysk.

Hårdt at være tilbage på skolebænken

I dag blev der uddelt kursus-beviser til deltagerne. Nogle af deltagerne har ikke siddet på skolebænken i ca. 30 år, så flere af kursisterne synes, at det har været hårdt igen at modtage undervisning i tre intensive uger og få gang i det tyske igen. Det var hårdere end de lige havde troet, før de startet. Men til gengæld har læringen også været intensiv, så de er blevet knaldgode. Nu er flere af dem så seje til tysk, at planen for weekenden er, at sætte tyske film på og fjerne underteksterne. Det er virkelig sejt!

"Flasken med østtysk champagne har jeg vundet i dag i en konkurrence".
- Tommy

Nye fag næste gang

Nu er det fredag, og kursisterne skal tilbage til arbejdet igen på mandag. De kunne godt tænke sig at få flere valgmuligheder og tage et fag igen.

Kurset er en selvvalgt efteruddannelse, som er blevet puljet til dem gennem den efteruddannelses-ordning, der er på deres overenskomst. Flere har fået så meget blod på tanden, at de allerede i dag har spurgt til, hvilke andre fag, det er muligt at tage næste gang.

"Imponerende så meget de har lært på et 3-ugers kursus"
- Maibrit, tysklærer