Fredag d. 5. maj nød vores kursister på Amager-afdelingen deres gallafest i smukke omgivelser på Kastrup Strandpark. Der var høje hæle og læbestift, smokinger og jakkesæt og masser af glade smil og grin.
Aftenen bød også på 21 nomineringer for alt muligt, så humøret var højt og alle var glade!
Elever og lærere fejrede sig selv og hinanden for veloverstået studietid og eksamener, og alle havde en fantastisk aften.