Fra HF Broen til færdig HF student

17.01.2018

Kristian fik genopfrisket sin folkeskoleviden med HF Broen

Lige nu springer KBH SYDs januar-studenter ud 2018. Det er de Vinter HF-hold, der startede for to år siden. En af dem, der er blevet student er Kristian. Han tog hele vejen fra HF Broen (et 10. klasses tilbud, hvor han fik genopfrisket sin folkeskoleviden) til færdig HF student. Det tog 2 1/2 år. Og så kunne han både kalde sig HF student og skrive karakteren 10 i sin studenterhue efter sidste eksamen.

"Det gode ved at tage HF Broen før jeg startede på HF, var, at det ligesom gav mig et kursus i, hvordan jeg skulle gå i skole. Jeg fik genopfrisket min viden. Da jeg startede, havde jeg jo ikke gået i skole i 8 år. På HF Broen jeg også ekstra blod på tanden, så jeg var motiveret til gennemføre en HF", fortæller Kristian.

Gode lærere på HF Broen og HF hjalp Kristian videre

Kristian er egentlig uddannet salgsassistent, men måtte tænke i nye karriereveje på grund af angst. Heldigvis skulle skiftet vise sig at gå godt. "Jeg fik nogle rigtig gode klassekammerater på HF Broen, og fik nogle gode lærere. Jeg havde Carina i matematik, som var rigtig god. Og en god engelsklærer, Charlotte, og jeg fik Salma som dansklærer, som også var rigtig god. Det var fedt efter et halvt år at blive godkendt til HF. Her fik jeg Pernille Crow og Pernille Poulsen i dansk, og de har begge hjulpet os alle sammen rigtig godt i gennem HF-uddannelsen.”

En stor lettelse af blive student

Kristian var ikke vant til at få høje karakterer i folkeskolen, men det ændrede sig på HF. "På HF Broen og HF har jeg ikke fået under 4. Og det er jeg rigtig stolt af. Det har været en stor rejse, men også en hård rejse. Det er en stor lettelse at være blevet student, og tænke på alle de muligheder, jeg har nu," fortæller Kristian.

 

Det har været en stor rejse, men også en hård rejse. Det er en stor lettelse at være blevet student, og tænke på alle de muligheder, jeg har nu, fortæller Kristian. Han har læst HF Broen og Vinter HF.