Nyhed

Første årgang færdig på HF Neurodivergent

Tobias er en af de allerførste elever, der blev færdig på uddannelsen HF Neurodivergent. Han startede i august 2019 og blev student i juli 2022.

Tobias er en af de allerførste elever, der blev færdig på uddannelsen HF Neurodivergent, tidligere "HF Basecamp".

Der er selvfølgelig altid justeringer og tilpasninger, når en ny uddannelse går i luften, men trods tilpasningerne oplevede Tobias også en styrke i de nye venskaber, en tæt kontakt til sin mentor Anne samt oplevelsen af at lykkes fagligt gennem de 3 år på HF. Og sidst men ikke mindst gav det ham en studenterhue. ”Jeg tror sammenlagt vi var 6 elever, da vi startede og så kom folk til undervejs. Jeg var den yngste og det er jeg stadigvæk”, fortæller Tobias forklarer at en af hans klassekammerater var 30 år og forælder. ”Men selvom jeg var den yngste, så følte jeg mig ikke ekskluderet,” fortæller Tobias, som i dag er 18 år.

Fagligt boost

Tobias er stolt over, hvor meget han har rykket sig fagligt undervejs. ”Fagligt har jeg rykket mig gevaldigt. Jeg tror, det handler om struktureringen. På 1. og 2. år, havde vi faste lærere og faste skemaer. I begyndelsen var det vigtigt for mig at have struktur. Det gav mig ro, og særligt, at jeg kun skulle forhold mig til to fag i starten".

Stille klasse i starten

Det sociale tog lidt tid. ”Vi var meget stille på første år”, fortæller Tobias. ”Vi skulle lige lære hinanden at kende, men så begyndte vi langsomt at socialisere. Jeg var med til at skabe et fællesskab i vores klasse, da jeg tog et UNO-spil med,” forklarer han, at spillet gav klassekammeraterne noget at samles om. Lærerne hjalp også til med at styrke fællesskabet, fortæller Tobias.
”I det hele taget hjalp det meget, at lærerne satte sig meget hvem du er som person", forklarer Tobias. Han har også været meget glad for det, han kalder ”Basecamp-timer”. Han fortæller, at det er når ”vi snakker om hvordan hjernen fungerer. Og hvorfor mennesker reagerer i refleks i stedet for at tænke over tingene en ekstra omgang. Det har givet mig meget, og hjulpet mig til at forstå, hvordan min personlighed fungerer, og lære at forstå andre.”

Coronaen var hård

Tobias er glad for sin tid på HF Neurodivergent og ikke mindst for at have fået sin HF-eksamen, og han glæder sig til at starte på videre uddannelse. Men han vil dog påpege, at corona-epidemien var hård at komme igennem, særligt for eleverne på denne uddannelse her. På trods af at eleverne ekstraordinært fik lov at mødes på skolen før de fleste medarbejdere og andre elever, påvirkede det gennemførelsen. Det kunne Tobias godt mærke på sine klassekammerater, og på skolen, og nogle af hans klassekammerater har derfor taget et ekstra år på HF Neurodivergent, for at færdiggøre HF (noget der kan lade sig gøre, fordi HF Neurodivergent er bygget op omkring HF-enkeltfag). ”Det er trods alt en gymnasial uddannelse, som kræver meget af den enkelte elev, også selvom der bliver taget særlige hensyn,” afslutter Tobias.

Næste stop for Tobias bliver måske arkitektskolen. Nu står den i første omgang på et sabbatår, hvor han skal arbejde og finde ud af, hvad det præcist er, han gerne vil.”

 

Tobias viser rundt på HF Neurodivergent

Vi fulgte Tobias en formiddag efter eksaminerne, da der kun var få elever på skolen. Her viste han nogle af de lokaler, som eleverne på HF Neurodivergent blandt andet bruger.

/