Esportlinjen rykker ind i Parkens nye topmoderne eSportcenter GAME TIME

26.02.2018

Man tror kun, at stadion har med fodbold at gøre, men det kan meget mere
- Bo Rygaard, formand for Parken

Fredag d. 23 februar holdt GAME TIME åbningsreception i Parken. Der var rød løber, jakkesæt og vin og sodavand. Der blev holdt flotte taler af CEO i North Christian Sørensen og entreprenøren Thomas Hjort, der er masterminden bag det prof esportcenter.
TV2 var også til stede ved åbningen for at lave et indslag til TV2-LORRY om esport-centeret i Parken.

Esport er en hurtigt voksende sport og samtidig den hurtigst voksende industri og derfor investerede Parken i den danske eSport-organisation North for et år siden. North vil også sidde i parkens nye lokaler. "Vi har mange talenter i DK - de kan sidde her. Jeg er meget imponeret over setuppet. Det er virkelig professionelt" siger Christian Sørensen.

De 300 topgearede gamer-computere er spredt på de 1000 m2 og der er 5 VIP-rum udover en lækker cafe, bordfodbold og bløde lænestole. Her kan man virkelig glemme tid og sted. 
Andreas, der er HF-lærer og projektleder for esport-linjen var med for at tilse de nye lokaler til esporterne, og var meget imponeret over de flotte faciliteter.

Når man træder ind hos GAME TIME, vil man bl.a. kunne blive mødt af Cecilie.
Cecilie går i esport-klassen på Hvidovre-afdelingen, og arbejder i det nye esportcenter “Jeg synes det er fedt, det nye esportcenter. Der giver en større lyst til at fordybe sig i spillene. For nogle vil de endda få bedre setup her, end det de har derhjemme!”.

Der er virkelig noget at glæde sig til for esporterne som fra næste uge rykker ud i GAME TIME hver fredag. 

Gametime på KBH SYD
Game time på KBH SYD
Gametime på KBH SYD
Gametime på KBH SYD