Elevartikel: Trods hidsigt skiftende vejrforhold er ungdommen samlet!

19.09.2019
I forbindelse med Ungdommens Folkemøde lavede nogle af eleverne på KBH SYD en avis propfyldt med spændende nyheder, skønne fotos og indsigtsfulde reportager fra pladsen. Denne fotoreportage af eleverne, Maria Skifter og Aske Madsen, er et af de produkter, der blev til under folkemødet.

Ungdommen mødte talrigt op under en skinnende varm sol, til årets UFM, hvor spørgerunden går tur retur mellem de unge og eksperterne. Det rene stafet-lignende løb blev til en fælles aktivitet da regnen begyndte at sile ned fra himlen.

Af eleverne, Maria Skifter og Aske Madsen, fra klassen, 2daA319.

Den mangfoldige fællesfølelse var tilstedeværende under årets UFM møde. Man fornemmer de smukke summende unge mennesker, som under mødet rent faktisk har en stemme. For det jo netop det som det handler om til UFM. De unge skal både bidrage med deres eget syn og deraf give den til kende, men også tage imod eksperters syn på sagerne.

Koret fra sankt Annæ Gymnasium løftede stemningen med fællessang i selskab med Barbara Moleko. Der blev sunget tydeligt med da Kim Larsens klassiker, Joanna blev udført af Babara’s sprøde stemme og korets engagerede medvirken.

Barbara Moleko og koret fra Skt. Annæ Gymnasium åbner ballet!

Men også udenfor sceneområdet var der aktivitet. Blandt de lange rækker af stande og madboder kunne man heriblandt i ly af regnen støde på den stand som Dansk Industri havde sat op, hvor klimaspil og ytring spillede sin rolle. Her får man et indblik i deres fokusområder, og deres mærkesager.

Dansk Industris telt satte fokus på klimaet.

Da regnen havde overtaget den mangfoldige plads for ungdommen, blev der søgt ly hvor man kunne. Her blev movia og deres klimakampagne repræsenteret af en bus. I den fugtige bus, der stille og roligt blev overfyldt med mennesker, kunne man undgå regnen og skrive sin klimavision.

Movia havde droppet teltet, og istedet en bus med ude på pladsen.

Mens fugten og regnen dansede i par hen af dagen, kunne man få sig en dejlig varm økologisk kop kaffe hos Kalle. Imens man stod lidt i læ for regnen kunne man høre summen fra de forskellige oplæg fra scenerne, som var placeret rundt i valbyparken, hvor UFM blev afholdt.

Kaffemanden Kalle.

Vincent F. Hendricks (ekspert i, Fake News) og Martin Ruby (Nordens Facebook Chef) fik da også en sludder. Her var værterne Cecilie Lange og Esben Ammundsen klar med spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Martin Ruby fik også chance for at forklare sin hensigt med Facebook’s nye krypto Valuta, Libra. De to komikere Martin Nørgaard og Elias Ehlersen, havde eksempler på Fake news, som ungdommen sammen Vincent og Martin, skulle vurdere om enten sand eller falsk.

Vincent F. Hendricks, Martin Ruby og Esben Ammundsen.

Da klokken slog 11:07 kunne man igen fornemme solens stråler ramme valbyparken. Ungdommen myldrede ud fra staderne, for igen at fortsætte deres nysgerrige interviews af staderne. Parken blev vækket til live og den varme sikkerhed bredte sig ud på pladsen. Både fra politiet, men mest varmen.

Solens stråler ramte parken igen.