Du kan stadig nå at tilmelde dig HF

19.08.2019
Der er allerede flere hundrede unge, der har taget hul på deres HF-uddannelse hos os på HF & VUC KBH SYD. Men vi har stadig ikke lukket for tilmeldinger. Du kan stadig nå at tilmelde dig.

Løbende optag på HF - vi tager stadig imod tilmeldinger

Kontakt vejledningen og bliv tilmeldt i dag

”Shit! Alle mine venner er startet på en ungdomsuddannelse – hvad skal jeg så lave nu?”
Ja, der er rigtig mange unge, der har taget hul på en uddannelse denne sommer. På HF & VUC København Syd er der startet flere hundrede unge, som lige nu lærer hinanden at kende, knytter venskaber for livet, tager til fredagscafé, og som om nogle år kan sætte en fed blå hue i håret og gå i gang med deres drømme.

”Hm. Det lyder faktisk ret nice. Måske det er noget for mig med den hue alligevel – det er bare nederen, at jeg skal vente i et helt år”

Men du behøver slet ikke vente et år! Du kan stadig nå at tilmelde dig:

  • Ring til os på 4511 4300, skriv til os på vejledning@kbhsyd.dk, eller book en tid med vores flinke vejledere
  • Kom, og få en samtale 
  • Udfyld ansøgningen, når du er her

Vi har nemlig valgt at holde åbent for sene tilmeldinger i cirka seks uger efter normal skolestart, da erfaringen viser, at det kan være svært for nogle at nå tilmeldingen i august. 

”Jeg ved ikke rigtigt. Magter ikke at være ’den nye i klassen’, så længe efter alle de andre er blevet venner med hinanden”

Det kan vi godt forstå! Og derfor har vi valgt at samle alle jer, der melder jer sent til i én klasse. På den måde er I alle sammen ’den nye’, og så kan I lære hinanden at kende uden at stresse over at være den sidst tilkomne. 

To glade studenter fra juni 2019

”Okay. Det er klart et plus! Men hvad hvis jeg er ved at være lidt skoletræt – er det så overhovedet en god idé at starte på den hue nu?”

Ja! Det er det. Og det er det, fordi vi har besluttet at prøve noget lidt andet med jeres skolegang. Undervisningen er ikke som traditionel fagundervisning, du har oplevet i folkeskolen. Den er nemlig emneopdelt fra dag til dag, og vores fokus er heller ikke kun på dine karakterer. Vi synes, det er ligeså vigtigt, at I bliver seje professionelt og socialt, som det er vigtigt, at I bliver fagligt dygtige. Det betyder, at du får den bedste mulighed for at udvikle dig fra der, hvor du står i dag. 

Alle vores lærere synes, det er fedt at samarbejde med jer om alt lige fra lektier til kærestesorg og lysten til at game om natten.

Eleverne i de her klasser vil opleve, at lærerne følger særligt godt med i den enkeltes ve og vel hver dag. Det bliver en fed klasse med et særligt tæt forhold mellem lærerne og eleverne. Vi tror, det bliver en klasse, som kommer til at minde om en lille familie. Det skyldes, at vi går benhårdt efter:  

  • Stærke sociale relationer mellem eleverne
  • Tæt kontakt og relation til lærerne hver dag
  • Gruppevejledning i en slags kontaktgrupper
  • Fokus på andre strategier for læring end de ”klassiske”
  • Lærere der hepper på dig hver dag!

"Okay! Jeg vil gerne høre mere om det – det kunne godt være noget for mig!"

Fedt! Vi håber, du vil være med!
Ring 45114300, skriv til os på vejledning@kbhsyd.dk eller book en tid hos en vejleder for at høre mere om det sene optag.

Læs mere om den 2-årige HF her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lærere og medarbejdere på KBH YSD (eller nogle af dem...:))