Aydin Soei om Omar El-Hussein: Er det kulturen, samfundet eller individets skyld?

21.11.2018

Sociolog og journalist Aydin Soei indtog igen KBH SYD med et inspirerende oplæg. Aydin Soei deltog i workshops med alle 1. års eleverne på HF. Formålet var, at sætte gang i reflektioner over skyld! Hvis skyld er det, når en person er kriminalitetstruet eller ligefrem begår kriminalitet eller terror. Er det kulturen, samfundet eller individet selv, der har skyld? Og hvordan kan man skabe en ny fortælling, der hjælper personen i en positiv retning, giver vedkommende anerkendelse og selvværd, og bidrager til at personen bliver en aktiv medborger - og ikke en 'mod-borger'.

Omars forhistorie

Aydin valgte at tage udgangspunkt i Omar El-Husseins historie. Omar begik terror på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade tilbage i 2015. Aydin har skrevet en bog om Omar og terrorhandlingen. Aydin fortalte Omars livshistorie, om Omars opvækst i Mjølnerparken, hans skolegang, kontakten med skolen og pædagoger, om Omars forhold til forældrene og om, hvordan han først meget sent blev radikaliseret. Omar døde, da han blev skudt i forbindelse med den terrorhandling, han begik, og drefor  skulle eleverne med udgangspunkt i Omars baggrundshistorie reflektere over, hvordan Omar kunne være endt i en anden retning med sit liv.

Vi skal kigge på de mekanismer, der skabte 'mod-borgeren' Omar, og skabe nye fortællinger, så unge mænd med lignende forhistorier, får anerkendelse og ikke kun ses som en stereotyp og som andenrangsborgere.
- Sociolog og journalist Aydin Soei

Kunne det være endt anderledes for Omar?

Flertallet af elever var enige i, at Omar var blevet svigtet både af samfundet og af sine forældre. Som en elev sagde det, "han var nok typen, der skulle have haft lidt mere omsorg." Selvom samfundet bar en del af skylden, var der dog også enighed om, at Omar blev terrorist gennem en blanding af at alle tre faktorer: kutlr, samfundet omkring ham og ham selv som individ. Det var kulturen, der omgav ham som banderelateret medlem, hvor han blev stærkt impulsstyret og voldsparat, og det var samfundet, der gang på gang svigtede ham, hvor han skulle have haft hjælp. Og det var ham selv, fordi han ikke åbnede op og talte om sine problemer, og i sidste ende udførste selve terrorhandlingen. En elev foreslog, at hvis Omar var blevet ved til thaiboksning, hvor han var dygtig og fik anerkendelse, så kunne det måske være gået ham anderledes, fordi han i thaibokseklubben kunne få et alternativt fællesskab. Desværre stoppede Omar med at bokse efter en knivepisode, hvor han blev stukket ned. Men måske, sagde eleven, kunne han været kommet tilbage til sporten, hvis han havde givet det en chance.

Efter workshoppen fortsatte snakken i klasserne om, hvordan en kriminalitetstruede unge mænd kan komme på rette spor, hvis man arbejder med at give dem en anden selvfortællling.

Modborgere kan - og skal - blive til gode medborgere

Aydin har skrevet bogen "Omar og de andre", hvori han argumenterer, at kriminalitetstruede unge mænd med minoritetsbaggrund kan få en oplevelse af modborgerskab - ikke medborgerskab - som kan få dem til at vende det danske samfund ryggen. Fra bogens bagside kan man læse: "Flertallet af de unge fra landets udsatte områder lever helt almindelige liv med skole, job og familie, men nogle ender som radikaliserede, som bandemedlemmer eller storkriminelle. Én enkelt, Omar el-Hussein, opgav helt at være en del af samfundet, da han i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Omar el-Husseins baggrund minder om så mange andre kriminalitetstruede minoritetsdrenges, viser bogens gennemgang, men udgangen på hans historie blev, at han valgte at agere som en ekstrem modborger."

Det er vigtigt at huske, at det er yderst sjældent, at en kriminalitetstruet ung mand ender som Omar, men Aydins pointe er, at vi godt alligevel kan kigge på de mekanismer, der skabte 'modborgeren Omar', og se på, hvordan vi kan lære af hans baggrundshistorie og skabe nye fortællinger, der gør, at unge mænd med lignende forhistorier får anerkendelse og ikke ses og mødes som en stereotyp og som andenrangsborgere.

KBH SYD og medborgerskab

Derfor har vi et arbejdsgrundlag, som lyder, at man på KBH SYD skal:

  • opleve og bidrage til åbenhed og forskellighed
  • øve sig i medborgerskab, og
  • virkeliggøre sine drømme gennem uddannelse

Læs mere om KBH SYDs gennemgribende medborgerskabsprojekt her