Aydin Soei gav stof til eftertanken i sit foredrag: "Medier og medborgerskab"

10.04.2018
Aydins pointe var, at vi skal holde op med at forstærke disse opfattelser. Vi – og medierne – skal holder op med at se ned på folk med indvandrebaggrund. "Det er godt, at vi har sådan nogle som JER”, fortalte han eleverne.

"Vi mangler et mere retvisende mediebillede af vores multikulturelle samfund". Journalist og sociolog Aydins Soei besøgte KBH SYD i fredags.

Med overskriften "Medier og medborgerskab" trak foredraget med Aydin Soei fulde huse på både Amagerafdelingen og Hvidovreafdelingen. Der var et intenst lyttende og meget engageret publikum. Det kom derfor også til at handle om, hvad KBH SYDs egne elever kan gøre, for at være aktive medborgere og være med til at ændre på tingenes tilstand, for at skabe et mere etnisk nuanceret mediebillede.

Aydin Soei har sammen med en række journalister skiftet Ansvarlig Presse, der blandt andet arbejder aktivt for en mere fair repræsentation af etniske minoriteter i medierne.

Vi skal være bekymrede for om MODborgerskab bliver en permanent tilstand
- Aydin Soei

Det er den almindelige dansker, der bliver hørt

En rundspørge Ansvarlig Presse har lavet blandt journalister, viser, at mange journalister primært bruger folk med indvandrerbaggrund i medierne, når emnet falder på integration og flygtninge. Begrundelsen er, at deres udseende ellers ville støje og forvirre læseren/seeren. ”Hvis vi læser en artikel om fx fødevarepriser, så vil vi lede efter indvandrevinklen, hvis det er én med indvandrerbaggrund, der bliver interviewet. Også selvom han/hun er ekspert i fødevarepriser,” forklarer Aydin. Det er en af grundene til, at journalisterne helst vil bruge en etnisk dansker i de fleste artikler eller TV-indslag. Det er et stort problem, mener Aydin for, ”sandheden er, at vi bevæger os væk fra en monokultur til en multietnisk kultur. Og derfor skal nyhedsbilledet også afspejle virkeligheden”.

Medierne afspejler ikke virkeligheden

Virkeligheden er, at 12 % af befolkningen har indvandrebaggrund, og en stor del af dem tilhører middelklassen. De er helt almindelige, og har helt almindelige jobs som fx ingeniør, jurist eller skolelærer. Men det er kun 0,5% af dem, der udtaler sig i medierne, der har indvandrebaggrund. En anden undersøgelse viser, at danskerne faktisk ikke er enige i politikernes og mediernes negative billede af indvandrerne. Vi er meget mere positivt stemt overfor 'vores brune nabo' nu end for 10 år siden. Og det bliver ikke afspejlet i medierne, som alt for ofte fokusere på det negative.

For nogle bliver det et modborgerskab - og ikke et medborgerskab

Aydin, der har iranske rødder og som er opvokset i Avedøre Stationsby, skrev i 2011 bogen 'Vrede unge mænd'. Den tager udgangspunkt i de unge mænd, der bor i ghettoerne. De føler, at de skal betale et slags gebyr til samfundet for at være dem, de er, fordi de hele tiden bliver omtalt som et problem af politikerne og i medierne. De føler sig som modborgere og ikke som medborgere. ”Vi skal være bekymrede for om modborgerskabet bliver en permanent tilstand”, understregede Aydin i foredraget.

Ghettoerne er kendetegnende ved at beboerne ser ned på hinanden på kryds og tværs. Det er ikke kun medierne, der skal ændre billedet af indvandrerne. Det skal folk i ghettoerne også, såvel som forældre, SSP og politiet. ”Dem der bor i ghettoerne har alle købt det negative mediebillede. De har internaliseret det”, forklarer Aydin og henviser til Tingbjergundersøgelsen, som Akademiet for Forebyggelse Danmark udarbejdede sammen med bl.a. professor Flemming Balvig. Den viser, at blandt de 14-15-årige i Tingbjerg overdrev forældre og netværk (og også de unge selv) med, hvor skidt det stod til. Eksempelvis var opfattelsen at 25 % af de unge røg hash, men det reelle tal var, at det kun var 4 %, der havde prøvet at ryge hash. Den samme systematiske overdrivelse gjaldt vold og hvorvidt de unge havde bandetilknytning. 

Danmark er klar, men journalisterne er ikke

Aydin mener, at vi skal holde op med at forstærke disse opfattelser. Vi – og medierne – skal holde op med at se ned på folk med indvandrerbaggrund. Vi skal skubbe til journalisterne, så de bliver mere nuancerede, når de bruger kilder i deres historier, sådan at vi vænner os til, at Muhammad og ikke kun Susanne udtaler sig i tv-avisen om fødevarepriser.

Det var et engageret publikum, der hørte Aydin tale. Og de var hurtige til at svare, når han stillede spørgsmål til salen. Aydin spurgte blandt andet, om eleverne mente, at Danmark er klar til at bruge etniske minoriteter i nyhedsdækningen på lige fod med etniske danskere? Og der var der general enighed om. ”Danmark er klar, men det er journalisterne ikke”, var der en elev, der sagde. ”Og så er det godt, at vi har sådan nogle som jer, Ansvarlig Presse, til at holde journalisterne i ørerne” udbrød en anden elever. På det sagde Aydin hurtigt, ”Og det er godt, at vi har sådan nogle som JER”. Aydin hentydede her til den potentielt stærke stemme skolens elever har, som de kan bruge, hvis de vil rykke ved tingenes tilstand. ”Hvis journalisterne skal ændre deres adfærd i nyhedsdækningen, skal vi sammen minde dem om det”, sagde han.

Hvad kan vi selv gøre, for at ændre mediebilledet i følge eleverne:

  • Tage en uddannelse
  • Bruge de sociale medier
  • Påvirke politikere
  • Stå samme – fx på uddannelsesstedet
  • Kulturel forandring
  • Aktivt medborgerskab
  • Egne medier
  • Være gode forbilleder
I kan selv begynde at skrive direkte til journalisterne, når I finder en artikel, som I synes, ikke giver et retvisende billede. Deres mailadresse er tit på nettet eller i avisen, de skriver for
- Aydin Soie

Skolens elever kan selv være med til at ændre mediebilledet

”Men hvad kan I så gøre, for at påvirke medierne?,” spurgte Aydin ud i Salen. Flere nævnte, at de kunne være gode forbilleder og fx tage en uddannelse og være gode medborgere. Andre fremhævede, at det som HF & VUC København Syd gør - nemlig at have stort fokus på medborgerskab, og på at styrke eleverne engagement i samfundet - er vejen frem. Aydin var enig i salens bud. Da foredraget var slut, og Aydin havde tid til at svare op spørgsmål, supplerede han. ”Det I også selv kan gøre i en travl hverdag, er at skrive direkte til journalisterne, når I finder en artikel, som I synes, ikke giver et retvisende billede. Deres mailadresse er tit på nettet eller i avisen, de skriver for. Langt de fleste journalister vil meget gerne have respons fra deres læsere/seere. Og derfor er det godt, at de bliver mindet om, at de har kritiske læsere eller seere".

Aydin havde indlagt nogle summe-pauser i sit foredrag, hvor eleverne snakkede sammen, om de fakta han fremlagde, og snakkede om, hvad der skulle til, for at ændre på tingene. "Vi kommer ikke til at ændre noget, hvis dé ikke ændrer noget”, sagde Ida, der læser HF på Amager ”Og derfor har jeg været inde og kigge på et kursus som Politiken har, hvor jeg kan lære at debattere. Så kan jeg måske påvirke tingene den vej igennem”.

Kadri, Jannick og Zainab, der læser Vinter HF på første år, mente, at de kunne gøre en forskel ved at tænke over, hvad de hver især deler på de sociale medier. ”Vi skal selv blive bedre til at fortælle og dele de positive historier om indvandrere”, sagde Kadri. ”Og også komme ud med vores budskab på de sociale medier” supplerede Zainab og Jannick.

Diskussionen om medier og medborgerskab fortsætter på KBH SYD

En del klasser havde forberedt spørgsmål til Aydin Soei op til foredraget. Og flere skulle også arbejde videre om emnet medier og medborgerskab efterfølgende. ”Det har været meget interessant,” sagde HF-lærer Line, der underviser i historie. ”Det giver stof til eftertanke, og jeg glæder mig meget til at høre elevernes reaktion, når vi snakker om det i timen på mandag. For vi kommer helt sikkert til at diskutere det og tage det op i undervisningen”.

Læs interview med Aydin Soei her