AVU karriereklubben hjælper Maclita med at opnå sin drøm

12.03.2019

“Jeg vil rigtig gerne arbejde i et køkken” fortæller Maclita. Det er hendes store drøm at arbejde i et køkken, og det får hun prøvet kræfter med i denne uge, hvor hun er et par dage i praktik i køkkenet hos Elif.

“Jeg vil rigtig gerne arbejde i et køkken” fortæller Maclita. Hun er 46 år og kommer oprindeligt fra Sri Lanka. For 5 år siden kom hun til Danmark med sin mand og 4 børn. I denne uge er hun et par dage i praktik i køkkenet hos Elif. Maclita er kursist i karriereklubben på AVU, hvor de i øjeblikket arbejder med kunsten at lave et godt CV. “Jeg skal i gang med at skrive ansøgninger, når jeg er færdig her” siger Maclita smilende. Om at have Maclita i køkkenet udtaler Elif: “Hun er god at have i køkkenet”. Det er ikke første gang Maclita er i praktik i et køkken, hun har nemlig både været i praktik i køkkenet på CBS og på DTU. Her fandt hun ud af, at hendes drøm er at arbejde i et køkken.

Maclitas mål for fremtiden er at få et fuldtids- eller deltidsjob, så hun kan supplere hendes mands løn. Han arbejder på fuldtid, i mens børnene går i skole. “Mine børn taler ikke tamilsk, som de fleste på Sri lanka ellers gør, derfor snakker vi engelsk derhjemme” forklarer Maclita. Maclita snakker derfor flydende engelsk og også dansk. AVU Karriereklubben hjælper Maclita, med at nå målet om et job i et køkken.