6-ugers spanskkursus udvikler medarbejderne og giver et afbræk fra arbejdet

04.03.2019

Da jeg hørte om det her spanskkursus, tænkte jeg, at jeg måske kunne få sproget banket ind i bolden”, griner Kim. “Men jeg meldte mig egentlig til kurset tilbage i november få et lille afbræk fra arbejdspladsen, men så gik det op for mig, jeg måske skulle lære noget og høre efter - Kim, 64 år

“Til venstre for mig her, der sidder stræberne”, siger Frank og griner og peger på Søren og Damian, de er ansat hos SAS som loading supervisors. Frank selv arbejder normalt med bagagehåndtering i Lufthavnen. Til højre for ham sidder Kim på 64 år, han arbejder med Catering, også i Lufthavnen. Alle er de en del af KBH SYDs 6-ugers spanskkursus. Det er et kursus, der tilbydes til de medarbejdere, der har krav på 2-ugers efteruddannelse om året i følge deres overenskomst. De 2 uger kan de så pulje sammen hvert 3. år til et 6-ugers kursus, der bliver betalt og lønkompenseret af IKUF (Industriens Kompetenceudviklingsfond) og SVU. Efteruddannelsen kan være hvad som helst. “Nogle fra mit arbejde har vist nok taget et kagebagningskursus, og har valgt at åbne egen kagebutik bagefter,” fortæller Frank.

Spansk-kurset i arbejdstiden 

“Det er lidt flovt, at jeg først er kommet i gang med sproget nu,” fortæller Kim, “for jeg er kommet på Gran Canaria i mere end 30 år, hvor min søster bor, uden at kunne et ord spansk. Da jeg hørte om det her kursus, tænkte jeg, at jeg måske kunne få sproget banket ind i bolden”, griner Kim. “Men jeg meldte mig egentlig til kurset tilbage i november få et lille afbræk fra arbejdspladsen, men så gik det op for mig, jeg måske skulle lære noget og høre efter. Og så tænkte jeg, jeg kan lige så godt tage kurset igen. Denne gang betaler jeg selv noget af det”, fortæller Kim. Han går på pension om 1 år og 4 måneder, "så kan det være, jeg tager lidt mere til Spanien" afslutter han.

Spansk B kan være springbrættet til noget andet

Damian og Søren, dem Frank kalder for stræberne, arbejder med at laster flyene og sørger for at flyene er lastet med den rigtige vægt. “Jeg tager kurset, fordi jeg godt kan lide spansk. Jeg skal på ferie til Sydamerika om et par måneder, og så er det fedt at kunne sproget lidt,” fortæller Damian. Damian har også valgt at gå til eksamen i spansk B. Kursisterne på holdet kan selv vælge om de vil til eksamen eller ej. Damian vil gerne til eksamen i spansk B, så kan han tage næste niveau også eller måske bruge det til at læse videre en dag. Ham og Søren har begge gået på gymnasiet.

Søren har faktisk haft spansk B i gymnasiet, men det var tilbage i 1991 “det er jo rimelig lang tid siden, og dengang brugte jeg måske mere energi på ikke at falde igennem, og få en ok karakter, end på at lære noget. Men her på holdet er der slet ikke det samme pres, og jeg har jo ikke alle de andre fag, jeg skal forholde mig til. Så bare det, at jeg slapper mere af, betyder, at jeg lærer mere, synes jeg”, og så hjælper det jo på det at Mette, vores lærer, er virkelig dygtig til at lære os sproget.

Der er tre firmaer fra lufthavnen samlet på dette spanskhold. Fem er fra SAS, og en stor del kommer fra Catering, der leverer mad til flyvene, og så er der Frank, der er ansat i et håndteringsfirma i Lufthaven. Om en dag er de færdige med kurset, og så kan de tale spansk til husbehov. Til næste semester sidder der igen 20 nye medarbejdere klar fra forskellige virksomheder.

Jeg tager kurset, fordi jeg godt kan lide spansk. Jeg skal på ferie til Sydamerika om et par måneder, og så er det fedt at kunne sproget lidt,,- Damian
Det er jo rimelig lang tid siden jeg havde spansk i gymnasiet, og dengang brugte jeg måske mere energi ikke at falde igennem, og få en ok karakter, end på at lære noget. Men her på holdet er der slet ikke det samme pres, og jeg har jo ikke alle de andre fag, jeg skal forholde mig til. Så bare det, at jeg slapper mere af, betyder, at jeg lærer mere, synes jeg - Søren

Vil du gerne på sprogkursus i arbejdstiden?