5 gode råd til at komme op om morgenen

20.09.2018

5 gode råd til at komme op om morgenen

 

Har du svært ved at komme op om morgenen? Så fortvivl ikke, vi har nemlig opstillet 5 gode råd til, hvordan du får nemmere ved, at komme op om morgenen og møde frisk ind til time. 

1. Få sovet nok
Den væsentligste grund til, at du har svært ved at komme op om morgenen, er ifølge søvnforskere, at du ikke får sovet nok, eller din søvn ikke er af høj nok kvalitet.

Det vigtigste for, at du kan komme op om morgenen, er, at du respekterer dit søvnbehov. Har du behov for 6-7-8-9 timer, så skal du prøve at få det. Også selvom det nogle gange betyder, at du skal gå tidligere i seng, end du egentlig lige har lyst til. Den ideelle situation er, at du vågner to minutter før dit vækkeur ringer, for så har du fået det antal timer, du skal have for at føle dig veludhvilet.

For at finde ud af, hvor stort dit søvnbehov er, kan du giver din søvn et eftersyn ved i 14 dage at notere ned, hvornår du vågner, hvornår du går i seng, hvor mange timer du har sovet, og hvor ofte du vågner, for at skabe dig et overblik over, om du har brug for mere eller mindre søvn.

2. Skab en ny vane på 21 dage
Det tager 21 dage for hjernen at forstå, at den skal ændre en vane. Hvis du skal ændre dine sovevaner fordi du er startet på uddannelse, og ikke længere har mulighed for at sidde oppe til kl 2 om natten og se Netflix, så vil det tage din hjerne et stykke tid, før den er vænnet til de nye sovetider. Du skal derfor være vedholdende, og give tid til at din krop vænner sig til, at skulle tidligere op. De første 21 dage bliver måske hårde, men derefter får du lettere ved at holde fingrene fra snooze-knappen.

3. Find din motivation
Det er nemmest at ændre en vane, hvis du er motiveret for at gøre det, og den bedste måde at blive motiveret på, er at finde en følelse, der trækker dig ud af sengen.

Så mind dig selv om, hvad det er, der er træls ved at komme for sent ud af døren. Husk hvor ærgerlig du bliver når du står 10 min for sent i klassen og får fravær, eller slet ikke når at komme i skole den dag. Eller endnu bedre: Find noget du glæder dig. Har du en aftale med en af dine studiekammerater om at følges i skole, skal du have et fag du godt kan lide eller andet der er vigtigt nok for dig til, at du står tidligere op? At bruge ekstra tid på at sætte hår og lægge makeup, drikke din morgenkaffe i fred og ro, få snakket lidt med vennerne eller nå at spise morgenmad f.eks.

4. Brug en app
Takket være de nyeste teknologier er der flere forskellige applikationer til rådighed, for at undgå at gå i seng igen. Nogle af disse apps er endda programmeret til at respektere dine søvncyklusser og hjælpe dig med at hvile meget bedre. Men hvad gør du, når vækkeuret ringer, og din krop nægter at komme ud af sengen?

En ide er app’en kaldet “Puzzle Alarm Clock”. Denne app er et vækkeur, der ikke stopper med at ringe, indtil det ved, du er vågen. Hvordan ved den det? Fordi du bliver nødt til at løse forskellige problemer eller gåder, før du permanent kan slukke for din alarm. En ny, sjov og underholdende måde til at få dig op om morgenen.

At starte dagen med et spil, der kræver koncentration, vil efterlade dig med intet andet valg end at vågne og tage i skole.

5. Placer vækkeuret så langt væk fra sengen som muligt
Du har sikker også prøvet, at du var så træt, at du ved et uheld endte med at slukke dit vækkeur uden at være klar over det. Et noget tid senere vågnede du op og spekulerede på, hvorfor det ikke havde ringet. Det havde ringet, men du slukkede det uden at indse det. Derfor er det så vigtigt at sætte vækkeuret så langt væk som muligt.

På trods af din sløvhed vil du ikke have nogen anden mulighed end at slukke for den irriterende lyd, der larmer så meget at det er umuligt for dig at falde i søvn igen. På den måde bliver det meget nemmere at komme i gang. Du vil ikke føle fristelsen til at fortsætte med at sove. For du vil allerede være oppe. Hvis du også sørger for, at vækkeuret har en høj volume og en alarm, som du bare ikke kan ignorere, så bliver det meget lettere for dig.

Har du brug for en mentor? 


En mentor kan hjælpe dig med at få din hverdag og dit uddannelsesliv til at fungere bedre i de perioder, hvor du oplever bump på vejen mod en gennemført uddannelse. Det kan fx være at få sat struktur på hverdagen, hvis man oplever perioder i ens liv, hvor det er uoverskueligt at komme ud af døren om morgenen, at møde til tiden, at få lavet alle sine afleveringer eller at koncentrere sig i undervisningen af den ene eller anden grund.