Fagpakke: HF Business

Før du starter på andet år af den 2-årige HF, skal du vælge en fagpakke. Den viser henimod den karriere, du gerne vil have. En af HF fagpakkerne hedder HF Business. Læs mere om den 2-årig HF her

Fagpakken HF Business er fx til dig, som er interesseret i computerspil og esport og som drømmer om en karriere, hvor du enten skal bruge engelsk som arbejdssprog eller arbejde med medier og markedsføring. Det er kompetencer der i den grad er nyttige, hvis du gerne vil arbejde i gaming-industrien.

Viden om virksomheder og markedsføring

På fagpakken HF Business vil du blandt få en del viden om virksomheder og markedsføring. Du får indsigt i en virksomheds opbygning, og i hvordan en virksomhed spiller sammen med omverdenen, og selvfølgelig hvordan gaming-industrien er bygget op. Du vil også lære om branche- og markedsforhold, økonomi, organisation og strategi.

Forstå medier og lær at redigere

I mediefag lærer du at gøre rede for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold samt bruge forskellige analysemetoder. Det er nyttige kompetencer, hvis du drømmer om at udvikle computerspil eller gerne vil arbejde som kommentator, eller for dig, der drømmer om at arbejde med film og medier – fx som tv-tilrettelægger eller medialog.

Hvad vil du bagefter?

Fagpakken er et godt valg til dig, der gerne vil have en karriere bag skærmen i den digitale verden. Det kan eksempelvis være, at du drømmer om at arbejde med esport, computerspilsudvikling, design eller medialogy?

HF Business gør dig uddannelsesklar

Med HF Business er du godt på vej til at komme ind på et hav af videregående uddannelser, hvor du kan bruge din interesse og evner for engelsk og it - og din viden om business. Fx kan du med fagpakken her læse til datamatiker, designteknolog, grafisk fortæller, autoteknolog, animator eller e-designer.

Med et 1/2 år på enkeltfag efter din HF, kan du også komme ind på universitet og fx læse Medialogy på AAU eller Digital Design og Interaktive teknologier på ITU. Læs mere på Adgangskortet