Fagpakke: Lærer & Pædagog

Vil du være lærer eller pædagog?

I tæt samarbejde med UCC og Metropol  skræddersyr vi en 2-årig almen gymnasiel uddannelse til dig. HF Lærer og Pædagog forbinder teori og praksis. Det vil sige, at du får afprøvet den viden, du får i din HF-uddannelse i praksis. Det klæder dig godt på til videre uddannelse på lærer- eller pædagogseminariet.

Hvor teori og praksis mødes

Du vil fx. blive undervist af lærer- og pædagogstuderende - og du får derudover mulighed for at følge de studerende på UCC, hvor du løbende får styrket dine refleksioner i forhold til dine drømme og visioner som lærer eller pædagog.

HF-Linjen HF Lærer & Pædagog samarbejde med:

Case-orienteret undervisning med afsæt i virkeligheden

I løbet af uddannelsen kommer du til at arbejde med kulturelle og sociale udfordringer, som karakteriserer det senmoderne liv. De fagfaglige opgaver tager ofte udgangspunkt i virkelighedsnære og aktuelle cases og problemstillinger, som klassen skal løse i fællesskab.

Jeg ville være ejendomsmægler, da jeg startede på HF, mest pga matematikken, men nu vil jeg gerne være pædagog.
- Michelle, 2. år på HF