eSport-klassen

HF eSport: HF krydret med gaming

Er du vild med eSport og vil have en seriøs uddannelse? Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med træning i Parken og eSport-inspireret undervisning.

Som supplement til de almene faglige mål, vil den daglige undervisning også være inspireret af eSport. Fx ved at du lærer at skrive spilanmeldelser og artikler, lærer at undersøge eSportkultur i andre lande, laver budgetter for en organisation og planlægger events mm.

ESport-linjen er til dig, der:

  • gerne vil dyrke din passion inden for eSport.
  • vil have forståelse for computerspil generelt.
  • vil have indsigt i eSports-kulturen. 
  • ønsker en adgangsgivende 2-årig almen gymnasial uddannelse.

Valgfag på HF eSport

  • Kreative valgfag på Amager: Musik C, Mediefag C & Idræt C
  • Kreative valgfag på Hvidovre: Design C, Mediefag C & Idræt C

Se alle de obligatoriske fag på HF her

ESport på skemaet en dag om ugen

Èn dag om ugen står i eSportens tegn. Så hvad enten du har ambitioner om at blive professionel spiller, eller ønsker at udforske baglandet, og alt hvad der foregår bag scenen, kan vi hjælpe dig på rette vej.

Dette sker fx i rammerne på DSRack eSports Café. Her vil du være i trygge hænder hos kompetente trænere, der har stor erfaring inden for de fleste spil og indblik eSport-miljøet. Samtidig vil trænerne forberede dig til at deltage i turneringer.

Der er to eksterne trænere tilknyttet eSport-klassen. De står for henholdsvis CSgo og League of Legends.

Events og turneringer

Hos KBH SYD lægger vi stor vægt på at åbne din verden og vise dig mulighederne inden for eSport. Derfor inviterer skolen det første år på udflugter til store eSport-events, som fx Dreamhack. En oplevelse der skal give dig erfaring, så du og dine medkursister selv kan planlægge og afholde jeres egen turnering. 

På andet år på HF-uddannelsen tilrettelægger vi studieturen i dialog med dig og dine medkursister. Her er formålet at komme af sted til en stor turnering i udlandet. Derudover vil du i løbet af de to år komme på besøg på uddannelsessteder, der tilbyder videreuddannelse inden for computerspil-udvikling mm.

eSport-klassen i medierne

Sådan så det ud, da eSport-linjen i dag havde besøg af TV2-Lorry. Lorry vil lave et indslag om eSport og HF. Det er Hassan fra klassen, der stillede o...
Det er altid rart at lave en historie om, hvordan elevernes engagement og motivation styrkes, så de bliver i uddannelse. - Adnan Sircic lavede indslag om e-sportklassen til TV-avisen DR-Journalist lavede indslag om eSport-klassen til TV-avisen

Esport-klassen udgiver online magasin om ....ja: Esport!

Esport-klassen fra Amager-afdelingen har i den seneste tid arbejdet med journalistik i dansk. Det er der kommet dette super lækre eSport magasin ud af. Det byder på lækker læsning i form af bl.a. anmeldelser, interviews og diverse tanker om eSport. Tjek det ud før din nabo (eller sidekammerat):

Udviklingen af magasinet har været en del af undervisningen i dansk og har været med til at hjælpe på indlæringen af journalistik. Et eksempel på hvordan vi kombinerer undervisning og eSport på eSport-linjen.

Læs ESPORTEN