KBH, Berlin ... Verden-klassen

En HF-linje for storby-elskerne

Vi hiver klasselokalet ud i byen og undersøger, hvordan by og mennesker smitter af på hinanden. Vi er interesserede i, hvad der rører sig og i at møde de mennesker, der gør noget for at præge den by, de bor i.

Byen er fuld af den slags kultur, der opstår i mødet mellem forskellige subkulturer. Sproget er streetart eller graffiti på husfacader. Byens pladser er historiske fortællinger, og byens natur og klima kommer under lup i parkerne og på byens tage og cement. Farver og neonlys er design, alt sammen med betydning for byens mennesker og det liv der leves i byen.

HF KBH, Berlin ... Verden er en 2-årig almen gymnasial uddannelse, der er målrettet dig, som ønsker at læse videre.

Vær aktiv i byen

Du kommer til at opleve byen, og også være en aktiv del af den i. Det kan være, at du skal undervise på den lokale folkeskole, lave et event på det lokale bibliotek, udvikle et nyt byrum eller podwalk - det skal du være med til at sætte dit præg på.

Lær om:

  • Kultur og kulturforståelse
  • Bæredygtighed og miljø
  • Iværksætteri
  • Sprog

Rejs ud, mens du læser HF

Du kommer på studietur til en storby

Skolen medfinansierer rejserne, men det er tanken, at klassen igennem forskellige projekter selv skal løfte den største del af udgifterne. Du kommer dog til at betale en del af rejseudgifterne selv i forbindelse med studierejser.

Eksempler fra skoleåret

  • Stenbroen

    Vi satte Nørrebro og Vesterbro under lup. Vi så på hvad kunst og streetart betyder i byen: Ofte ’skæve’ byrum gemmer på en historie, et statement eller tegn på hvor byen er på vej hen i fremtiden. I kursisternes egne videoproduktioner dokumenterede vi samfunds- og miljøproblemer, byliv, kunst og profillinjens fag i Københavns forskellige bydele.

  • Suburbs

    Vi satte fokus på forstæderne i undervisningen. Vi samarbejdede med det lokale erhvervsliv og Gungehusskolen i Hvidovre, om at lave et event, der satter fokus på madspild og det vi propper i munden.

  • Berlin

    Op til påske tog vi på studietur til Berlin og besøgte en mangfoldig by af undergrundsmiljøer og med en markant historie. Kursisterne udviklede et internetbasseret rejsesite for unge om en kreativ by, rig på initiativer og kultur i gadebilledet.

    Vi blev rige på input om bl.a. 2. verdenskrig og den kolde krig, der resulterede i en splittelse mellem øst og vest. Nu er Berlin kendt for mange alternative lommemiljøer og ny arkitektur, blandt andet på de steder, hvor den graffitimalede berlinmur stod engang